Logo
Årsplan 2018
Vækst og Udvikling

Du er her: Planportal Årsplan 2018 Vækst og Udvikling Organisation Vand

Vand

Faggruppen Vand har fokus på administrative opgaver inden for grundvand og spildevand.
For grundvand er den primære opgave at sikre rent drikkevand i tilstrækkelige mængder. Der føres tilsyn på vandværkerne og analyseresultater vurderes. I forhold til den mere langsigtede indsats udarbejdes indsatsplaner for de 6 OSD områder og en vandforsyningsplan i tæt samarbejde de 58 almene vandværker i kommunen.

Opgaven med spildevand er delt i to hovedområder. Den ene omhandler tilsyn med og forbedring af spildevandsafledningen i det åbne land. Den anden hovedopgave er myndighedsbehandling i forbindelse med nedsivning af husspildevand, afledning af spildevand fra renseanlæg, virksomheder og regnvand. Den overordnede styring af disse aktiviteter sker gennem den kommunale spildevandplan.

I 2018 vil der for Vand være en væsentlig opgave på grundvandsområdet med at forny en række indvindingstilladelser for både almene vandværker og markvandingsboringer. Derforuden vil der blive udarbejdet indsatsplaner for de resterende OSD områder (Pandrup og Tingskoven, Brovst), og der indledes arbejdet med en ny vandforsyningsplan. I 2018 vil der blive taget de første skridt i forhold til at sikre rent grundvand til Brovst Vand ved at rejse en skov i den nordlige del af Brovst. Skoven etableres i et samarbejde mellem Brovst Vand, Naturstyrelsen Thy og Jammerbugt Kommune.

Kortlægning af spildevandsforhold på ejendomme i det åbne land vil i 2018 være en prioriteret opgave.

 

Mål Resultatkrav Status

Tilsyn med vandværker

  • Der føres fysisk tilsyn på 15 almene vandværker

I

Indsatsplaner for OSD områder

  • Der udarbejdes indsatsplan for OSD område Tingskoven Brovst
  • Der udarbejdes indsatsplan for OSD område Pandrup

I

N

Udarbejde nye indvindingstilladelser til almene vandværker

  •  Der udarbejdes ny indvindingstilladelser til 4 almene vandværker

I

Vandforsyningsplan

  • Vandforsyningsplanen skal revideres. Skal vedtages inden udgangen af 2018

U

 (I) Igangværende          (A) Afsluttet          (U) Udsat          (N) Nyt 

Delegering

Opgaver

Vand og Natur

TMU

Varsel om påbud

Træffer afgørelse  

Påbud

Træffer afgørelse  

Politianmeldelse

Afdelingschefen træffer afgørelse Orienteres 

Godkendelser og tilladelser efter miljøbeskyttelsesloven

Træffer afgørelse  

Tilladelser / afslag til boringer / vandindvinding

Træffer afgørelse  

Nedsættelse af analysefrekvens for vandværker

Træffer afgørelse  

Andre afgørelser

  Afdelingschefen beslutter om sagen / sagsområdet bør forelægges TMU

 

 

Ressourcer

Opgave Årsværk

Administration vedr. grundvand og indsatsplaner

3,5

Administration og tilsyn vedr. spildevand

1,5 

Ledelse og faglig sparring

0,5 

I alt

5,5