Logo
Trafiksikkerhedsplan
Projektkatalog

Du er her: Planportal Trafiksikkerhedsplan Projektkatalog Bejstrupvej-Manstrupvej, Fjerritslev

Bejstrupvej-Manstrupvej, Fjerritslev

Krydset Bejstrupvej-Manstrupvej-Manstrup Strandvej er beliggende i åbent land og den tilladte hastighed er 80 km/t. Kurven sydvest for krydset går op over en bakketop, som medfører dårlig oversigt fra sidevejene.

Der går nationale cykel- og vandreruter via sidevejene over krydset.

Bejstrupvej 

Projektforslag

Opsætning af dynamiske hastighedstavler med sidevejsdetektering, så de kun nedskilter til 70 km/t ved trafik på sidevejene.

For at forbedre oversigten graves mere af den sydvestlige afgravningsskråning og beplantningen rykkes længere væk fra vejen.

Anslået pris: kr. 540.000

Ulykker og utryghed

I perioden 2010-2015 er registreret 1 ulykke i krydset, hvor en bilist kørte ud fra Manstrupvej for ubetinget vigepligt og påkørte en bilist, der kom kørende ad Bejstrupvej mod nordøst.

Der indkom henvendelser vedrørende utryghed pga. for høj hastighed på Bejstrupvej ved krydset.

Trafikmåling

Bejstrupvej ca. 400 m øst for krydset (april 2016)

Gennemsnitshastighed: 82 km/t; 85-percentil: 95 km/t

Årsdøgntrafik: 2.380 køretøjer / 8 cykler

Hverdagsdøgntrafik: 2.610 køretøjer / 8 cykler

Eksisterende forhold

Der er helleanlæg med hellefyr på begge sideveje.