Logo
Trafiksikkerhedsplan
Projektkatalog

Du er her: Planportal Trafiksikkerhedsplan Projektkatalog Kattedamsvej-Toftevej, Aabybro

Kattedamsvej-Toftevej, Aabybro

Krydset Kattedamsvej-Toftevej er et firbenet kryds i by, hvor Kattedamsvej er primærvej. Byzonetavlen er placeret ved bump umiddelbart øst for krydset og hastighedsgrænsen er 50 km/t i krydset. Der er god oversigt fra alle sideveje.

Der er en del bløde trafikanter, der færdes i krydset.

Kattedamsvej Toftevej

Projektforslag

Etablering af en rundkørsel i krydset med krydsningsheller og fodgængerfelter. En rundkørsel vil gøre krydset nemmere mere overskueligt, øge trygheden for krydsende trafikanter samt forbedre trafikafviklingen i krydset.

Den nordlige buslomme, der ligger lige vest for krydset, rykkes længere mod vest. Den sydlige busholdeplads rykkes fra øst for krydset til vest for krydset og etableres som buslomme, for at afhjælpe trafikafviklingen fra krydset og for at få busstoppestederne til at ligge nær hinanden. Der etableres busskur og cykelparkering ved den sydlige buslomme. Bumpet fjernes ved buslommerne.

Anslået pris: kr. 4.000.000

Ulykker og utryghed

I perioden 2010-2015 er der registreret 1 ulykke, hvor den ene billist overså at den anden bilist skulle svinge fra Kattedamsvej og til venstre ned ad Toftevej.

Ved borgerinddragelsen indkom 8 henvendelser vedrørende utryghed i krydset, herunder manglende opstramning af vejgeometri, da sidevejene ligger en anelse forskudt, hvilket ikke er hensigtsmæssigt, især ikke for bløde trafikanter. 

Trafikmåling

Kattedamsvej ved bumpet umiddelbart vest for krydset (december 2015)

Gennemsnitshastighed: 42 km/t; 85-percentil: 49 km/t

Årsdøgntrafik: 5.050 køretøjer / 66 cykler

Hverdagsdøgntrafik: 5.670 køretøjer / 89 cykler

Eksisterende forhold

Vejgeometrien i krydset er skæv, da det sydlige ben har midterhelle med hellefyr og er blevet rykket længere mod øst. Det komplicerer trafikafviklingen i krydset. 

Øst for krydset på Kattedamsvej er et busstoppested. Holdende bus blokerer for trafikafviklingen, da der dels ikke er buslomme, og da den dels spærrer for oversigten, så trafikken fra det sydlige ben reelt ikke kan køre uanset retning. 

Der er fortov i begge sider af Kattedamsvej øst for krydset, og i begge sider af Toftevej nord for krydset. Der er fortov i østre side af sydlige del af Toftevej.

Der er brostensbelægning i overkørsel til krydsets nordlige ben.