Logo
Trafiksikkerhedsplan
Projektkatalog

Du er her: Planportal Trafiksikkerhedsplan Projektkatalog Rødhusvej, Kås

Rødhusvej, Kås

Strækningen mellem Kaas Hedevej og Langs Banen kurver blidt, der er relativt mange tilstødende ejendomme og vejen er her udstyret med gadelys, hvorfor strækningen indbyder til kørsel med lavere hastighed. Rødhusvej ligger i åbent land med hastighedsbegrænsning 80 km/t. 

Rødhusvej

Projektforslag

Nedskilte den tilladte hastighed til 60 km/t på strækningen fra lige vest for Kaas Hedevej til øst for Langs Banen ca. 1 km, så den skiltede hastighed i højere grad svarer til vejens forløb og omgivelser.

Det anbefales at tinglyse en oversigtsservitut på ejendommen i den sydøstlige kvadrant ved krydset Rødhusvej-Langs Banen for at forbedre oversigten fra Langs Banen, der ikke lever op til kravene i vejreglerne.

Der er en skråningstop på markarealet lige vest for krydset Rødhusvej-Langs Banen, som bør udjævnes for at forbedre oversigten for små bløde trafikanter, der kommer ad Rødhusvej og skal krydse over til Jernbanegade. 

Anslået pris: kr. 70.000

Ulykker og utryghed

I perioden 2010-2015 er der registreret 2 ulykker i krydset Rødhusvej-Langs Banen.

Der er indkommet borgerhenvendelser vedrørende krydset og strækningen, med ønsker om hastighedsnedsættelse.

Trafikmåling

Rødhusvej ca. 250 m vest for krydset med Langs Banen (marts 2015)

Gennemsnitshastighed: 64 km/t; 85-percentil 80 km/t

Årsdøgntrafik: 1.610 køretøjer / 18 cykler

Hverdagsdøgntrafik: 1.670 køretøjer / 20 cykler

Eksisterende forhold

Kørebanen er 5,9 m bred. Der er varslingsstriber på midten og brede græsrabatter. 

Der er relativt skarpe kurver i begge ender af strækningen.