Investeringer i kloakfornyelse

Der foretages løbende en prioritering af de enkelte kloakoplande ud fra følgende parametre:

  • Tilstanden af kloaksystemet
  • Driften af kloaksystemet (ledninger og renseanlæg)
  • Borgerhenvendelser/klager
  • Recipienter
  • Vejprojekter
  • Øvrige ledningsejeres anlægsarbejder
  • Hensyntagen til plan for reinvestering og afskrivning, således at værdien af kloakanlæg bibeholdes

Der er i planperioden regnet med investering i kloakfornyelse på ca. 35 mio. kr. årligt ekskl. moms. Kloakfornyelsen består af renoveringer af afløbssystemerne i bl.a. Fjerritslev og Halvrimmen men også af renoveringer af pumpestationer, bygværker, mindre kloaksaneringer, bassiner mm.

Separatkloakeringen i Halvrimmen forventes afsluttet i 2022 og separatkloakeringen i Fjerritslev forventes afsluttet i 2027. Efter 2022 forventes opstart på separatkloakering i Saltum, V. Hjermitslev, Hune, Brovst eller Skovsgård.