Servicemål for kloakfornyelse og -udbygning

Servicemål for Forsyningen i Jammerbugt Kommune er:

  • Brugerne skal altid kunne aflede spildevandet fra stueplan og opfatte kloakken som velfungerende inden for Forsyningens kloakoplande. Opståede problemer afhjælpes hurtigst muligt.
  • Kloakken skal vedligeholdes så sammenbrud eller tilstopning af denne ikke sker under normal påvirkning og drift.
  • Nye kloaksystemer skal dimensioneres under hensyntagen til de varslede klimaforandringer.
  • For alle nye kloakoplande og fuldt ud fornyede kloakoplande, der bliver fornyet efter 2010, gælder, at regnbetingede oversvømmelser af terræn fra kloakken som minimum ikke må ske hyppigere end hvert 10. år i fælleskloakerede områder og hvert 5. år i separatkloakerede områder.
  • I alle øvrige kloakoplande må kloakkens kapacitet højest overskrides én gang hvert andet år i fælleskloakerede områder og én gang hvert år i separatkloakerede områder.
  • Kloakken skal fornys i den takt den forældes for at fastholde værdierne og funktionen af denne.
  • Fornyelse af kloakken skal så vidt muligt koordineres med andre ledningsejere og planlagte vejarbejder.
  • Generende lugtgener for omgivelserne fra kloakken skal minimeres.
  • Der skal løbende udføres en effektiv rottebekæmpelse i samarbejde ved kommunen.
  • Oplysninger om kloakkens placering skal være opdateret gennem digital registrering. Der skal løbende pågå en kortlægning af kloaksystemets tilstand og disse oplysninger skal danne baggrund for planlægning og udførelse af kloakfornyelsen.
  • Nye kloakoplande separat- eller spildevandskloakeres (lokal nedsivning af tag- og overfladevand)