Cykelstier i det åbne land skal primært skabe forbindelser ind til og mellem kommunens bysamfund og skabe adgang til strandene og andre turmål.
Mange cyklister er utrygge ved at cykle på veje, hvor der køres med høj hastighed og med tung trafik, hvor der ikke er faciliteter for cyklister. Større adskillelse mellem den motoriserede trafik og de bløde trafikanter er med til at øge sikkerheden og dermed trygheden - hvilket kan få flere til at vælge cyklen som transportmiddel.
Cykelfaciliteter i det åbne land kan have flere forskellige udformninger. Valg af type facilitet er afhængig af de fysiske forhold på en given strækning
- hvad er der plads til
- er der mange udkørsler fra sideveje og ejendomme langs vejen
- hvordan er oversigtsforholdene
- hvor intensiv er trafikken i antal og hastighed
- hvor meget tung trafik
- hvor mange potentielle daglige cyklister vil cykle her fremover
- vil strækningen primært vil fungere som skolevej
- hvordan får kommunen mest sikkerhed for midlerne
I det åbne land opereres primært med følgende typer af cyklistfaciliteter:
- Enkeltrettede cykelstier langs veje (minimum 1,5 meter bred)
- Dobbeltrettede cykelstier enten i eget tracé, som fx banestierne, eller langs med en vej (som udgangspunkt minimum 2,5 meter bred). Kræver skillerabat til kørebanen. Stierne kan også anlægges som fællesstier.
- Cykelbaner i siden af vejen (minimum 1,2 meter brede inkl. 30 cm kantlinje). Bredden af kørebanen skal være mindst 5,8 meter ved etablering af ubrudt kantlinje.
- 2-1 vej - læs mere ved at klikke på 2-1 vej i venstre side
