Cykelstiønskerne er blevet individuelt vurderet ud fra følgende kategorier:
- skole
- turist
- fritid
- sammenhæng
- trafik
I hver kategori har de enkelte stræk fået tildelt mellem 0 og 3 prikker ud fra nedenstående kriterier.
Skole
Her er vurderet udfra hvor mange potentielle elever, der kan cykle til skole eller busstoppested via den nye sti.
Antal prikker | Antal elever |
0 | 0-2 |
* | 3-19 |
** | 20-49 |
*** | 50+ |
Ved vurderingen er tillige taget stilling til om strækningen vil bruges jævnligt i undervisningstiden, samt om der er en nærliggende efterskole, der vil benytte strækningen.
Turist
Her er vurderet ud fra det gennemsnitlige antal daglige cyklende turister i sommermånederne.
Antal prikker | Antal turister |
0 | ingen |
* | 1-9 cyklister |
** | 10-19 cyklister |
*** | 20+ cyklister |
Ved vurderingen er tillige inddraget om strækningen ligger på en cykelrute og / eller en vandrerute.
Fritid
Her er vurderet hvordan strækningen fører til fritidsfaciliteter eller rekreative områder.
Antal prikker | Kriterie |
0 | Leder ikke til fritidsfaciliteter eller rekreative områder |
* | Medvirker til at sikre forbindelse til fritidsfaciliteter eller rekreative områder - men på stor afstand |
** | Leder til følgende sti, som leder til fritidsfaciliteter eller rekreative områder |
*** | Leder til fritidsfaciliteter, rekreative områder. Eller vil jeg sig selv tilbyde en fritidsoplevelse |
Ved vurderingen er tillige inddraget formodning om stien vil have mange, mellem eller få daglige brugere.
Stinet
Her er vurderet i forhold til hvordan strækningen passer i det eksisterende stinet.
Antal prikker | |
0 | Alternative cyklistfaciliteter i nærheden |
* | Sammenhæng med cykelvenlige småveje |
** | Sammenhæng med stinet |
*** | Manglende strækning i stinet |
Trafik
Trafikken på strækningen er vurderet i forhold til en samlet score for
- årsdøgnstrafik
- Hastighed
- lastbil-årsdøgntrafik
- registrerede ulykker - hvor ulykker med cyklister involveret har vejet tungt
Den samlede score er omregnet til prikker.