Biersted Skole ligger i den sydøstlige del af byen. Der er to nord-sydgående trafikveje (Stationsvej og Haldagervej), som skal krydses af en stor del af eleverne, når de skal til / fra skole. Omkring skolen på Stationsvej er der hastighedssaneringer.
Biersted Skole har 0.-9. klassetrin. Der kommer elever i overbygningen fra Nørhalne og Gjøl.
Den blå rute følger Banestien, Stationsvej og Idrætsvej og betjener den sydvestlige del af byen.
Den røde rute betjener den nordvestlige del af byen.
Den grønne rute betjener den nordøstlige del af byen. Ruten forløber langs Stationsvej og videre ad Solvænget.
Den gule rute forløber via Nymarksvej, Præstegårdsvej, Sundbyvej og Nødgårdsvej, hvor ruten kobler på den nordlige del af skolen. Ruten betjener de elever, der kommer fra Nørhalne og Smalby.
For Biersted Skole er følgende projektlokaliteter udpeget:
- Nødgårdsvej – Fortov omkring afsætningsplads nord for skolen
- Nødgårdsvej - Afsætningslomme
- Strategisk placering af cykelparkering omkring skolen
- Stationsvej/Solvænget – Cykellomme
- Nymarksvej – Dobbeltrettet cykelsti
- Borgergade-Sportsvænget – Dobbeltrettet cykelsti
- Haldagervej – Bedre oversigt/krydsningspunkt