Pandrup har udviklet sig omkring Bredgade, som tidligere har været en del af hovedvejen mellem Aabybro og Hjørring. Bredgade er derfor en vigtig del af byens trafikstruktur. Derudover er Blokhusvej, som går forbi Pandrup Skole ligeledes en vigtig del af vejstrukturen. Der er et veludbygget stisystem i den del af Pandrup, som ligger vest for Bredgade. Der er derimod ingen stiforbindelser til den del, der ligger øst for Bredgade.
Skolens elever kommer fortrinsvist fra den del af Pandrup, der ligger vest for Bredgade. Derudover kommer der en mindre del fra området umiddelbart nord for Pandrup. På Jetsmark Centralskole i Pandrup er der elever fra 0-3. klasse.
Den blå rute betjener en stor del af byens elever, idet den er gennemgående mellem den sydlige og den nordlige del af byen. På den sydligste del forløber ruten ad stier i eget tracé, mens den på den nordlige del forløber ad en række lokalveje.
Den røde rute betjener den østlige del af byen og sikrer via Cannerslundvej forbindelse til den blå rute.
Den grønne rute betjener den vestlige del af Pandrup. Ruten følger stier i eget tracé på den sydligste del og på den nordligste del følges lokalveje, som er hastighedsdæmpede med bump eller forsætninger.
Den gule rute betjener den nordlige del af Pandrup. Stien følger Blokhusvej frem til Bredgade, hvorfra Bredgade følges mod nord til Fruensgaardsvej eller mod syd til Risagervej.
For Jetsmarks Centralskole, Pandrup er følgende projektlokaliteter udpeget: