Havvand og stormflod

Storm og vind

Når det blæser med en middelvindhastighed på over 32,6 m/s (svarende til 117 km/t), defineres det som orkan. Storm defineres ved middelvindhastigheder på 24,5 til 32,6 m/s. I storme kan der dog godt forekomme vindstød af orkanstyrke, og enkelte vindstød kan have samme ødelæggende potentiale, uanset om det forekommer under en storm eller en orkan.

Storme og orkaner forekommer i Danmark næsten udelukkende i efterårs- og vintermånederne. Der er god mulighed for at forudse og varsle storme og orkaner, selvom den præcise bane og intensitet kan være vanskelig at forudsige præcist.

Storme og orkaner kan medføre store oversvømmelser fra havet.

Fremskrivningen af klimarisici viser ingen væsentlige ændringer i vindstyrken i dette århundrede, men DMI vurderer dog, at antallet af storme kan stige en smule. Risiko ved storm og orkan vurderes her kun i sammenhæng med risikoen for oversvømmelse fra havet ved stormflod.

 

Havvandsstigninger

Danmarks fremtidige vandstand og stormfloder 

Opvarmningen af det globale klimasystem er ifølge FN´s klimapanel utvetydig, og mange af de ændringer, der er registreret siden 1950’erne, er uden fortilfælde. Det har betydning for vandstanden i verdenshavene og dermed også vandstanden ved de danske kyststrækninger. Opvarmningen betyder helt specifikt, at havvandet udvider sig, og at Grønlands og Antarktis’ indlandsis og verdens øvrige gletsjere smelter. Vandstanden vil stige hurtigere og hurtigere frem mod slutningen af dette århundrede.

Vandet stiger mindst i Nordjylland og mest i det sydvestlige Jylland. Forskellen hænger sammen med landhævningen efter sidste istid. Stormfloderne forventes at stige omtrent lige så meget som middelvandstanden. Dermed stiger vandstanden for både de hyppige hændelser med forhøjet vandstand og de sjældne, høje stormfloder. Det, der i dag er en 20-års stormflod, kan ske hvert eller hvert andet år i fremtiden.

Den gennemsnitlige globale vandstand er blevet observeret med satellitter siden 1993. Fra 1993 til 2012 er vandstanden steget 7 cm. I Danmark er det gennemsnitlige havniveau steget med ca. 12 mm om året siden 1900 og det forventes at vandstanden mod slutningen af dette århundrede (1981-2100) vil stige 0,1-0,6 meter for det mest optimistiske scenarie (RCP2.6) og 0,3-0,9 meter for det højeste scenarie (RCP8.5). (Kilde: Klimaatlas.dk – rapport for Jammerbugt Kommune)

Vandstanden i havet kan endvidere stige som følge af kraftig vind, der presser store mængder havvand ind over land. Det kaldes forhøjet vandstand. Hvis vandstanden overstiger en lokalt fastsat grænseværdi, kan Stormrådet erklære stormflod. De alvorligste stormfloder opstår under ugunstige kombinationer af bl.a. vindens retning og styrke, kystens udformning og tidevand. 

Jammerbugt Kommune er en kommune, som i store træk er omgivet af vand. Mod nordvest afgrænses kommunen af Vesterhavet, og mod syd afgrænser Limfjorden kommunen. Det betyder, at havvandsstigninger især i Limfjorden kan få store konsekvenser. 

Vestkysten

Ved kraftig vestenvind presses vandet ind mod kysten, så man får højvande. Hvis denne vindstuvning falder sammen med tidehøjvande, bliver vandstanden særligt høj. Tidevandet svinger mellem ca. +1 og -1 m i Vadehavet og aftager mod nord langs Vestkysten. Tidevandet skyldes, at solen og månen trækker i vandet. Når solens og månens træk forstærker hinanden, bliver tidehøjvandet højest, og man taler om springtid. Hvis solens og månens træk modvirker hinanden, er der niptid, og tidehøjvandet bliver lavest. Også lufttrykket påvirker vandstanden. Ved lavt lufttryk vil vandstanden være højere. Et fald i lufttrykket på 1 hPa får vandstanden til at stige 1 cm. (Kilde: https://kyst.dk/kyster-og-klima/stormflod-og-beredskab/hvordan-opstaar-stormflod/)

Limfjorden

Høj vandstand i den vestlige del af Limfjorden skyldes også kraftig vestenvind. Højvande ud for Thyborøn sender vand ind gennem Thyborøn Kanal. Først stiger vandstanden i Nissum Bredning, hvorefter vandet breder sig gennem Oddesund til den øvrige del af Limfjorden. Thyborøn Kanal, Oddesund og andre snævringer virker som flaskehalse i forhold til indstrøm­nin­gen. Det tager derfor tid, inden Limfjorden er fyldt op svarende til vandstanden i havet vest for Thyborøn.