Hedebølge
Det globale klima bliver varmere, og mange af de temperaturstigninger, vi har registreret siden 1950'erne, er aldrig set højere. Dette medfører risiko for flere hedebølger, som kan medføre flere sygdomstilfælde og dødsfald pga. dehydrering og hedeslag især hos den ældre befolkning.
Hedebølge defineres som en sammenhængende periode med usædvanligt varme sommerdage. En hedebølge defineres i Danmark som en periode på mindst tre dage, hvor gennemsnittet af de højeste temperaturer overstiger 28 grader. Almindeligvis forstås hedebølge dog også som en varmebølge, der i meteorologisk forstand dækker en periode på mindst tre sammenhængende dage, hvor gennemsnittet af de højeste temperaturer overstiger 25 grader.
Hedebølger er relativt sjældne i Danmark sammenlignet med fx det sydlige Europa. Hedebølger opstår oftest i sensommeren. Det sker typisk, når der ligger et højtryk øst for Danmark, og der strømmer varm luft op fra kontinentet. Konsekvenserne af hedebølge kan forstærkes, når der er sammenfald med en tørkeperiode.
I Jammerbugt Kommune var der i perioden 1981-2001 i gennemsnit 1,6 dage med hedebølge, og i start, midt og slut århundredet forventes antallet at stige til hhv. 2,2, 4,1 og 8,0 dage. Samtidig forventes antallet af varmebølgedage at stige til hhv. 10,4, 16,7 og 26,7 dage om året.
Tørke
Det forventes, at somrene bliver mere tørre, så der fremover vil være flere perioder med tørke. Det har indflydelse på tilstanden i naturen og for landbrugserhvervet. Eksempelvis havde tørken i sommeren 2018 negative konsekvenser for landbruget, som fik nedsat udbytte af deres høst.
I de seneste 17 år har DMI løbende beregnet tørkeindekset for Danmark - både som helhed og for hver kommune. Tørkeindekset bygger på en vandbalancemodel, der hver dag estimerer mængden af vand i det jordvandmagasin, som planterne har til rådighed. Figur 1 viser tørkeindekset for hele Danmark som middelværdi samt 25%- og 75%- fraktilerne. Tørkeindekset er vigtigt for vurderingen af vandingsbehov, afgrødevalg og brandfare. Udviklingen i antallet af dage med tørke er vigtig information til forebyggelse af problemer forårsaget af tørke.
Der er generelt stor variation fra år til år. Det er ganske normalt, at man i løbet af sommeren når op på et gennemsnitligt tørkeindeks på 8, hvilket er sket i 13 ud af de 17 år, der indgår i tørkeindekset. Tørkeindeks 9 er med 8 ud af de 17 år mere sjældent forekommende.
I Jammerbugt Kommune har vi i 2022 oplevet en af de tørreste somre i de 17 år DMI har beregnet tørkeindekset. I månederne maj (9,4), juni (9,1) og juli (9,0) var tørkeindekset >9
Den forventede ændring i slutningen af århundredet for RCP8.5 er en 7 procents stigning i antallet at tørre dage (hvor nedbør er <1 mm) i forhold til referencen på 61 dage årligt (med et usikkerhedsinterval fra -5 til 11%), og 11 procents stigning i sammenhængende tørre perioder i forhold til referencen på 14,9 døgn (med et usikkerhedsinterval fra -12 til 31%). (Kilde: Klimaatlas.dk)