I analysen har vi screenet bredt for forskellige typer af erhverv i kommunen.
Landbrug
I Jammerbugt Kommune har landbruget stor betydning. Både i forhold til kommunens selvforståelse og arealmæssigt.
Ved oversvømmelse af marker på grund af øget nedbør og højtstående terrænnært grundvand er landbruget sårbart. I foråret 2020 var store mængder nedbør skyld i, at nordjyske landmænd mistede op til 25% af deres afgrøder. På landsplan vurderede Seges, at de umiddelbare tab i 2020 løb op i omkring 100 mio. kr. til omsåning af druknede marker. I Jammerbugt Kommune er store landbrugsarealer placeret på lavtliggende, inddæmmet land, hvor det terrænnære grundvand står højt. Det gælder særligt i områderne 2, 5, 9 og 10. I kombination med øget nedbør kan det give store udfordringer for landbruget i forhold til at lede vand væk fra dyrkningsarealer. Der er mange eksempler på, at den enkelte landmand forsøger at håndtere udfordringen, men de kan støde på lovgivning, der spænder ben for initiativer (se faktaboks i bunden af siden)
En anden konsekvens af øget nedbør er også brugen af langt mindre vintersæd end normalt, fordi markerne i efteråret var alt for våde.
Ved oversvømmelse fra havet kan landbruget lide skade pga. det salte havvand, der kan forhindre planters osmose og medføre vandmangel. Afgrøder kan ikke dyrkes i forsaltet jord.
Landbruget er også sårbart over for tørke. De forventede klimaforandringer antyder ikke direkte at risikoen for tørke er stigende i Jammerbugt Kommune. Statistiske data fra DMI viser dog, at tørkeindekset de sidste to år har været det højeste i de 17 år, der er målt. Dette kan skyldes, at den potentielle fordampning fra overfladen stiger i takt med de stigende temperaturer hvilket skaber øget risiko for udtørring af jorden.
I 2018 blev det, med en lovmæssig ændring, muligt for kommunerne hurtigt at kunne udstede kortvarige forøgelser af eksisterende indvindingstilladelser når ekstraordinære vejrmæssige forhold gør sig gældende. Denne mulighed eksisterer stadig og er en mulighed landmænd kan søge om i perioder med ekstraordinære vejrmæssige forhold, jævnfør Bekendtgørelse om vandindvinding og vandforsyning, BEK nr. 470 af 26/04/2019.
Industri
I de større erhvervsområder i kommunens hovedbyer er der flere steder højtstående terrænnært grundvand, som kan give udfordringer for eksisterende virksomheder og nyt erhvervsbyggeri. Der skal være fokus på at informere virksomheder om handlemuligheder.
Der kan være enkeltstående virksomheder andre steder i kommunen, der skal være opmærksom på højtstående terrænnært grundvand, samt at øgede mængder nedbør kan give udfordringer med afstrømning af overfladevand på terræn, hvilket er mere betinget af den enkelte bebyggelses placering i landskabet.
Turisme
Jammerbugten er i top 10 over alle danske kommuner når det gælder turismeintensitet. Turisme er et vigtig erhverv i Jammerbugt Kommune og har stor betydning for kommunens vækst og beskæftigelse. Turismeforbruget i Jammerbugt Kommune var i 2019 2.810 mio. kr., hvilket udgjorde 10,7% af den samlede økonomi i kommunen. Turisternes forbrug medvirker til, at byer og lokalområder kan have arbejdspladser, åbne butikker og attraktive kultur- og oplevelsestilbud både til besøgende og lokale borgere.
| 2018 | 2019 | 2020 | 2021 | |
| Antal overnatninger | 1.597.893 | 1.728.237 | 1.715.250 | 1.826.794 |
Skemaet viser samlet antal overnatninger i Jammerbugt Kommune pr. år (alle overnatningsformer: Campingpladser, sommerhuse/feriehuse, feriecentre, hoteller, lystbådehavne, vandrehjem).
Antallet af overnatninger i Jammerbugt Kommune er stigende, og fra januar til august 2022 har der allerede været 1.452.166 overnatninger, hvilket er en fremgang på knap 5% i forhold til samme periode i 2019, som var rekordår.
Det er primært i områderne langs Vestkysten - i områderne 1, 4 og 6 - at turisterhvervet vægter tungest.
Der er 9.146 sommerhuse i Jammerbugt Kommune, som genererer en stor del af overnatninger i kommunen. Mere end 75% af sommerhusene i kommunen er beliggende i et bånd langs Vesterhavet fra Rødhus til Løkken, og omkring 20% ligger i klynger nær bysamfund eller naturskønne områder i det nordlige Hanherred. Sommerhusene der ligger i båndet langs Vestkysten er placeret geografisk hvor det terrænnære grundvand generelt står højt, og det kan især påvirke oplevelsen ved brug af sommerhusene i vinterhalvåret, hvilket kan medføre tab i omsætning.
I sommerhalvåret er det særligt tørke og brandfare, som er en stigende risikofaktor i sommerhusområderne.
Blokhus er et fyrtårn for kommunens turismeerhverv og er fortsat i udvikling, der medfører fortætning og øget befæstelse i byen. Ved ekstreme hændelser kan byen udfordres af, at regnvandet skal nedsives lokalt og at meget vand løber i Blokhus Bæk, der bugter sig gennem byen. I takt med udviklingen af byen, skal det sikres, at disse risici ikke forværres, så det ikke påvirker turister og besøgendes oplevelse af byen.
Kystfiskeri
Landingspladsen i Thorup Strand er Nordeuropas største kystlandingsplads. Kystfiskeriet er i sig selv et vigtigt erhverv i Jammerbugt Kommune, og landingspladserne er desuden en nordjysk seværdighed. Kystlandingspladserne er ikke i risiko for oversvømmelse fra havet eller erosion på kort og mellemlang sigt.
Havne
Havnene i Jammerbugt Kommune har primært værdi i forhold til rekreation og turisme i kraft af deres funktion som lystbådehavn. Der findes 3 fritidshavne i Jammerbugt, hhv. Gjøl-, Haverslev- og Attrup havn, beliggende i område 10 samt to landingspladser på stranden ved hhv. Thorup Strand og Slettestrand beliggende i hhv. område 1 og område 3.
I forbindelse med budget 2021 blev det besluttet, at der skal udarbejdes en visionsplan for hver af de tre havne ved Limfjorden i Jammerbugt Kommune. Formålet med denne visionsplan for Jammerbugt Kommunes havne ved Limfjorden er med involvering af brugerne af havnene og andre lokale aktører, at udarbejde en strategi for havnenes udviklingsmuligheder i samspil med det omkringliggende lokalsamfund og hele Limfjordslandet i Jammerbugt Kommune. Blandt andet med henblik på at øge turismen og bosætningen i de berørte områder og lokalsamfund.
Risikokortlægningen af potentielle oversvømmelser i Jammerbugt Kommune viser at vandet i Limfjorden generelt vil stige, og der vil forekomme høj vandstand, under storme. Ud fra disse betragtninger må det siges, at Jammerbugt Kommune skal være særligt opmærksomme på de tre lystbådehavne. Terrænkoten på Gjøl havn er ca. 1,35 m og det formodes ikke at være væsentligt højere ved de andre havne. Hvis denne kote sammenholdes med forventede vandstande i Limfjorden på sigt, er havnene ikke tilstrækkeligt sikret mod fremtidige oversvømmelser.
Ved realisering af visionsplan for havnene i Gjøl, Attrup og Haverslev skal risiko for oversvømmelse vurderes.
Campingpladser
Der er 13 campingpladser i Jammerbugt Kommune, som primært er placeret i området 1 og 6. Udfordringen for campingpladserne er det højtstående terrænnære grundvand, og dels at der skal være opmærksomhed på det ved valg af privat spildevandsløsning.
Det er muligt at flytte campingvogne inden et evt. skybrud og dermed sikre værdierne, hvorfor der ikke laves særskilte handlinger. Men pladserne rummer også campinghytter, elinstallationer og servicefunktioner, som kan tage skade ved oversvømmelse.
Forlystelser
Den helt store forlystelse i Jammerbugt Kommune er Fårup Sommerland, som med ca. 600.000 gæster årligt er en af Danmarks største turistattraktioner. Fårup Sommerland er placeret i område 6 og er ikke umiddelbart i risiko for oversvømmelse.
FAKTABOKS: Når gode ideer på klimaområdet udfordres af eksisterende lovgivning
Der er behov for at få en mere fleksibel administration af kravene om mindre emissioner af ammoniak nær følsom natur,
Vi har i kommunerne udfordringer med at miljøgodkendelsen til store veldrevne landbrug ikke kan revurderes, på grund af mindre naturarealer, der ligger tæt på ejendommen. Disse kan eksempelvis være mini-vådområder som over tid bliver til §3 areal når eksempelvis tudser indfinder sig. Dvs. små anlæg til regulering af vand på marker, bidrager pludselig negativt til ejendommens samlede ammoniakkrav.
Dette kan have store konsekvenser for disse landbrug som lige pludselig bliver lukningstruet og dette er ikke proportionalt mellem de konsekvenser, det har for de husdyrbrug, der ligger nært et naturområde og naturværdien af det naturareal, der ønskes beskyttet.
Derfor er der et behov for en modernisering af ammoniakreguleringen. I landbrugsaftalen er det aftalt at igangsætte et udvalgsarbejde for at afdække mulighederne for en modernisering af ammoniakreglerne, som er foreslået af Danmarksnaturfredningsforening og Landbrug & Fødevare, og dette er en udløber af minikonferencen i København i september 2021 om husdyrregulering, natur og de udfordringer som det giver.
I landbrugsaftalen er de to organisationer DN og L&F inddraget sammen med KL i et udvalgsarbejde der er igangsat her i 2022. Der skal afrapporteres til aftaleparterne ultimo 2023. Dette er også for at understøtte lodsejernes incitament til udtagning af lavbundsarealer, så det ikke senere får store konsekvenser for dem og dermed arbejdet med at ny natur etableret på frivillig basis ikke udløser ammoniakkrav.
Det skal også være muligt at anvende alternative virkemidler for at imødegå ammoniakkrav i husdyrbrugsloven. Dette er ikke muligt i dag med den lovgivning vi har. I forhold til kategori 2 natur, som er naturkrav fastsat på nationalplan skal være muligt at anvende differentierede krav, så kravene gøres afhængige af arealets naturnaturkvalitet.