I analysen har vi screenet for konsekvenser ved erosion og oversvømmelse fra hav og fjord.
OVERSVØMMELSER FRA HAV OG FJORD
Jammerbugt Kommune er en kommune, som i store træk er omgivet af vand. Der er i alt 92 kilometer kyststrækning som mod nordvest afgrænses af Vesterhavet (Jammerbugten), og mod syd afgrænses af Limfjorden. I det følgende vil der udelukkende blive set på oversvømmelser forårsaget af vand fra fjorden. Dette gøres med baggrund i, at der langs vestkysten er høje klitter som dæmmer op for vandet. Derudover er der via de brede strande en stor buffer til at tage de oversvømmelser, der måtte komme som følge af stormvejr. For Vestkysten er erosion den dominerende udfordring mens oversvømmelsesrisikoen på strækningen er meget lav både på kort, mellemlang og lang sigt. (Kilde: Kystplanlæggeren)
Strækningen mod Limfjorden område 3, 2 og 10 er identificeret som områder hvor stigning i havvandstand kan give problemer.
Pumpe-digelag
Der er 11 pumpedigelag i Jammerbugt Kommune placeret primært i områderne 2, 3 og 10 dvs. ud mod Limfjorden.
Pumpe-/digelag er en sammenslutning af grundejere inden for et afgrænset område, som varetager grundejernes interesser omkring vedligeholdelse af dræn og diger. Grundejerne har en tinglyst pligt til at være medlem af det lokale lag.
Diger ved Limfjorden
Jammerbugt Kommune adskiller sig fra andre kommuner ved, at store dele af kommunen er gammel havbund. De fire hovedbyer er bygget på moræneknolde, og dermed er på ”sikker grund”. Ved hjælp af digebyggeri i begyndelsen af 1900-tallet, er store dele af det gamle hav blevet inddæmmet, og benyttes nu landbrugsmæssigt.
I Jammerbugt Kommune er der lavet beskyttelse mod oversvømmelser fra Limfjorden i form af diger som primær beskytter forholdsvis store inddæmmede og opdyrkede landbrugsarealer.
Digerne ved Vejlerne (område 2)
Vejlerne, som de kendes i dag, er oprindeligt to lavvandede fjordarme fra Limfjorden omkring halvøen Hannæs. Den østlige del af dæmningen, den såkaldte Bygholm-dæmning, blev etableret i 1866-1870, mens den vestlige del, Arup-dæmningen, blev opført i 1912. Der blev givet indtil flere forsøg på at udtørre landet bag digerne, hvilket dog blev opgivet i 1957, og det bagvedliggende land har siden været som det kendes i dag. Området har status som Natura2000-område, og regnes internationalt for værende blandt de vigtigste lokaliteter for vandfugle i Europa. (Kilde: Det tabte land, Nordjylland). Der er ligeledes etableret et dige fra hovedvej A13 mod syd, det såkaldte Klim Gøttrup dige. På Klim Gøttrup diget er der en højvandsklap ved Ørebro Kanal, der beskytter det bagvedliggende land mod tilbageløb fra Limfjorden.
Digerne Attrup-Øland og Gjøl-Øland (område 10)
I 1919 blev der indviet en 3 km lang dæmning mellem Øland og Gjøl. I 1921 blev Øland landfast mod vest med en 6 km lang dæmning fra Øland til Attrup. Den omfattende udbygning af dæmningerne, samt opførelse af pumpestationer i 1954, gjorde det muligt at udnytte den bagvedliggende jord landbrugsmæssigt. Formålet var udstykning til husmandsbrug, men på grund af manglende interesse, måtte jorden sælges som supplementsjord til større gårde og til oprettelse af herregården Attrup-Øland. Pumpestationen ved Attrup afvander 12.500 ha fordelt på 116 km kanaler.
Digerne omkring Ulvedybet (område 10)
Ulvedybet er et andet meget stort Natura2000 område i Jammerbugt Kommune, og er af stor betydning for andefugle. De store vidtstrakte strandenge udgør vigtige ynglelokaliteter for vadefugle. Vandstanden i Ulvedybet kan variere året igennem. De omkringliggende landbrugsarealer bortleder drænvand, som tilføres Ulvedybet fra Fannegrøft i nordøst, eller via pumpestationen i nord. Slusen til Ulvedybet er en envejs-sluse. Når vandstanden i Limfjorden er lavere end i Ulvedybet åbner sluseportene, og de lukker, når vandstrømmen er modsat rettet. Pumpestationen ved Ulvedybet stod færdig i 1969. Jammerbugt Kommune har derudover diger langs Ryås udløb til Limfjorden og et stykke op langs åen.
Digehøjder (Kort over diger + markering af vandstandsmåler)
I 2013 har Jammerbugt Kommune lavet en opmåling af kronehøjden på digerne. Der er lavet en opmåling for ca. hver 100 meter.
| Dige | Opmåling i meter |
| Bygholmvejle | 2,56-3,09 |
| Klim Gøttrup | 2,39-3,26 |
| Attrup Øland | 1,38-2,50 |
| Gjøl Dæmningen | 1,61-2,17 |
Sammenligner man digernes tilstand med det forventede vejr i fremtiden ses at digerne i vest (Bygholm Vejle og Klim Gøttrup) umiddelbart ser ud til at kunne klare en fremtidig havvandsstigning. Digerne i den mere østlige del af kommunen (Attrup Øland og Gjøl Dæmningen) vurderes at være sårbare på de laveste steder.
I tabellen ses de forventede højvandsstande i hhv. år 2040-70 og år 2071-2100 for henholdsvis en 20- og en 50 års hændelse.
| Limfjord Øst | år 2040-2070 / meter | år 2070-2100 / meter |
| 20 års hændelse | 1,50 | 1,80 |
| 100 års hændelse | 1,60 | 1,90 |
| Limfjord Vest (Thisted) | år 2040-2070 / meter | år 2070-2100 / meter |
| 20 års hændelse | 2,00 | 2,30 |
| 100 års hændelse | 2,00 | 2,40 |
Kilde: DMI Klimaatlas Jammerbugt
Til sammenligning er der registreret følgende historiske højvandsniveauer fra målere i Limfjorden tæt på digerne, de 5 højeste sorteret efter vandstand. (Kilde: Danmarks statistik)
| Vandstandsmåler: | Dato for højvandstand | Vandstands-niveau i meter |
| Løgstør (Bygholmvejle og Klim Gøttrup) | 8. Januar 2005 | 2,05 |
| 25. november 1881 | 1,91 | |
| 11. januar 2015 | 1,79 | |
| 28. februar 1991 | 1,78 | |
| 27. november 2011 | 1,77 | |
| Attrup (Attrup Øland) | 11. januar 2015 | 1,44 |
| 6. december 2013 | 1,44 | |
| 6. december 2015 | 1,39 | |
| 12. januar 2007 | 1,32 | |
| 10. december 2011 | 1,31 | |
| Nibe* (Gjøl Dæmningen) OBS | 25. november 1982 | 1,50 |
| 14. januar 1984 | 1,35 | |
| 7. november 1987 | 1,35 | |
| 19. januar 1983 | 1,25 |
OBS: Nibemåleren er udgået som vandstandsmåler i 2017 højvandsstatistikken. (Kilde: https://kyst.dk/kyster-og-klima/vaerktoejer/hoejvandsstatistikker/)