Natur

I analysen har vi screenet for naturtyper, som er vurderet sårbare over for klimaforandringer.

De klimainducerede havvandsstigninger udgør en markant, overhængende trussel mod den kystnære natur og biodiversitet i Danmark. En analyse fortaget af Cowi og SDU, viser et meget stort tab, arealmæssigt og relativt, af nationalt og internationalt truede, kystnære naturtyper samt levesteder for sjældne fugle, padder og planter. Disse vil forsvinde permanent under havets overflade i løbet af de næste 100 år. Det er estimeret, at der i Danmark vil ske et permanent tab af §3-beskyttet natur (§3) på ca. 32.500 ha inden 2120. Det vil især ramme strandengene (45%) og de ferske søer (11%). 

Natur i Jammerbugt Kommune

I Danmark er der udpeget 257 områder som er Natura-2000 beskyttet områder (habitat- og fulglebeskyttelsesområder). Af disser ligger 13 områder i Jammerbugt Kommune. Med en forventning om stigende havvandstand forventes det at flere naturarealer vil forsvinde permanent, andre naturarealer vil opleve en forsaltning. Begge scenarier vil udmøntes i en ændring af biodiversiteten i områderne, og nogle særligt sjældne, sårbare og truede arter, både fugle, padder og planter vil helt forsvinde fordi deres levesteder forsvinder. Eksempelvis vil omkring eller mere end halvdelen af de kendte voksesteder for rødlistede strandengsplanter og potentielle yngleområder for dværgterne, havterne, splitterne, engryle, klyde, skestork og hjejle forsvinde inden 2120. Som konsekvens af en forhøjet havvandstand vil der derfor uvilkårligt ske et tab af værdifuld beskyttet natur.    

Strandenge er udbredt langs store dele af de danske kyster. De ligger som en overgangszone mellem hav og land og har derfor særlig stor risiko for at blive oversvømmet ved havvandsstigninger. I Jammerbugt ligger 70% af strandengene under kote 0, og mange ligger bag diger som eksempelvis ved Vejlerne. Strandenge kan godt tåle at blive oversvømmet med jævne mellemrum, og kan migrere ind i landet hvis en havvandsstigningen er permanent. Udfordringen med strandengene ses hvis en migrering ikke kan lade sig gøre på grund af naturlige- eller menneskeskabte barrierer. Dette kaldes Coastal Squeezing.

Andre naturtyper som er i risiko for ændret biodiversitet er naturtyper som fersk enge, moser og søer. Her er det primært forsaltning som udgør en trussel fordi salt er giftigt for flora og fauna. Cowi udgav i samarbejde med SDU en rapport omkring havvandsstigningernes betydning for kystnatur (kilde: Cowi - Rapport om havvandsstigningernes betydning for kystnaturen) Her blev det konkluderet at Jammerbugt Kommune forventeligt inden 2120 ville opleve et forventet tab af naturtypen "eng" med et areal på 239 ha. hvilket gør Jammerbugt Kommune til den tredje mest ramte kommune. 

I Jammerbugt Kommune vil der potentielt ske ændringer af naturtyper som fersk eng til en mere "våd" naturtype som en konsekvens af, at det terrænnære grundvand stiger, og som i sammenhæng med mere nedbør, betyder at der vil stå permanent vand på jordoverfladen i vintermånederne. 

En anden problemstilling ses i flere sommerhusområder ved vestkysten (område 6) hvor dræning netop på grund af højtstående grundvand og mere nedbør vil have en forventet effekt på naturtyperne i området. I dag er der ikke tilstrækkelig datagrundlag til at vurdere konsekvensen af en sådan problemstilling. 

Strandenge (område 2 og 3)

Strandengene i Jammerbugt Kommune ligger ved kysterne ud til Limfjorden i område 2 og 3. Analysen fra Cowi/SDU viste at følgende områder (lyseblå og mørkeblå linjer) er i fare for perment oversvømmelse. Alle de udpegede områder ligger enten bag diger eller foran inddæmmet landbrugsjord.

Der er i analysen fra Cowi/SDU udpeget 17 større, sammenhængende områder med lavtliggende, kystnære landbrugsarealer, som kan have potentiale for naturgenopretning af strandenge. Alle områderne er landbrugsjord, som oversvømmes ved 10-års ekstremhændelser i 2120. Konkrete projekter kan kun igangsættes efter grundige tekniske, topografiske, hydrologiske, geologiske og biologiske forundersøgelser. Af de 17 områder ligger 3 områder i Jammerbugt Kommune.

Generelt er der et stigende behov for at igangsætte en debat med fokus på Danmarks unikke kystnatur og behovet for at afværge et enormt tab naturtyper, levesteder og biodiversitet.

Skovrejsning

Rapporten fra Cowi/SDU konkluderede, at skov som vokser tæt på saltpåvirkede områder (især elme-askesumpe og skovklit) vil forsvinde grundet havvandsstigninger. I Jammerbugt er der identificeret et potentielt areal på 340 ha som forsvinder inden 2120, og Jammerbugt Kommune er dermed den kommune i Danmark som potentielt vil miste det største areal af skov på grund af havvandsstigninger. 

Der er i dag flere initiativer omkring skovrejsning og målsætningen om 550 ha. skov inden 2050 er en væsentlig handling som skaber merværdi både i forhold til CO2 reduktion, beskyttelse af drikkevand og i forhold til klimatilpasning.

Skovrejsningsprojektet ved Aabybro og Biersted Bakke udføres i samarbejde med Naturstyrelsen. Projektet består af to separate skovrejsninger hvoraf den ene, Aabyskoven er færdig. Projektet har til formål at sikre grundvand, men giver samtidig en positiv effekt for CO2 binding og kan bidrage til at tilbageholde overfladevand. 

Natur og stigende temperaturer

De stigende temperaturer som kommer med klimaforandringerne gør det muligt for nye arter at indvandre. Den nordlige udbredelse er for mange arter betinget af temperatur og hvert år ses nye arter i Danmark, som normalt har hovedudbredelse i Sydeuropa. Som konsekvens vil man i stigende grad se nye arter, som bliver en naturlig del af artsdiversiteten i naturlig konkurrence med de oprindelige danske arter.

Der er arealer i Kommunen hvor det ikke umiddelbart er rentabelt at afvande yderligere og hvor landbrugsdrift må opgives. Dette ses især visse steder langs brinkerne af Ryå, hvor oversvømmelser med tiden er blevet nærmest permanente. Her vil der opstå muligheder for at lave vådområder og vedvarende græsarealer. Naturkvaliteten og diversiteten af de nye arealer vil på engene være betinget af ekstensiv drift og pleje.