Bløde trafikanter: trafikanter uden 'skjold' fx gående, cyklister og knallertkørere
Hårde trafikanter: trafikanter med 'skjold' fx biler, lastbiler
Let tilskadekommen: Lettere skader end en alvorlig tilskadekommen. Personer med blå mærker, mindre snitsår, hudafskrabninger og lettere forstuvninger regnes som værende uskadte
Alvorlig tilskadekommen: Person, der som følge af en trafikulykke får skader, som fx knoglebrud, læsioner og hjernerystelse mv.
Dræbt: Person, som dør som følge af en trafikulykke, indenfor en periode på 30 dage
Mørketal: Trafikulykker, der ikke kommer til politiets kendskab, og derfor ikke er registreret i ulykkesstatistikken
Monitorere: Overvåge systematisk
2-1 vej: Vejstrækningen med mindre trafikintensitet, hvor kørebanen visuelt indsnævres til ét spor med en stiplet bred kantbane. Vejtypen skal signalere mere plads til de lette trafikanter, men kantbanen overskrides, når der er modkørende færdsel
85-percentil: angiver en væsentlig parameter i forhold til vurdering af det generelle hastighedsniveau på en vej. Tallet angiver den hastighed som 85 % af alle køretøjer kører med eller under
Cykelsti: Areal forbeholdt cyklister, der er afgrænset med kantsten eller rabat mod kørebanen
Cykelbane: Areal forbeholdt cyklister, der er i niveau med kørebane, men afgrænset med en 30 cm bred stribe. 30 cm striben er en del af cykelbanen. Det er ikke tilladt at parkere i en cykelbane
Kantbane: Areal forbehold cyklister og andre bløde trafikanter. Kantbanen er stiplet og afgrænset mod kørebanen med en 30 cm bred stribe. Det er tilladt at parkere i en kantbane, hvis der ikke er skiltet med parkeringsforbud
Strækningssanering: Gennemgribende renovering af en strækning