Spildevandsplanen fastlægger de overordnede rammer for udarbejdelse af kloakprojekter. Det er derfor kun muligt i denne plan at angive en omtrentlig placering af nye fysiske anlæg. Ejendomme, der berøres af eller ligger tæt på de planlagte spildevandsanlæg, kan forvente at blive berørt af anlæggene og eventuelt at skulle afgive areal til disse. Andre ejendomme kan også blive berørt.
Der skal normalt ikke afgives areal til etablering af ledningsanlæg, men Forsyningens kloakanlæg, der etableres på privat ejendom, skal sikres ved en tinglyst servitut. Derimod må man forvente, at der skal afgives areal til anlæg af pumpestationer, bygværker, installationer og bassinanlæg herunder vejret til sådanne anlæg – herunder også areal til f.eks. hegning, beplantninger og sikring af anlæggene.
Ovennævnte rettigheder over privat ejendom søges sikret ved frivillig aftale med grundejeren. Såfremt en sådan aftale ikke kan opnås, kan Kommunalbestyrelsen erhverve retten gennem reglerne om ekspropriation. Forud for en beslutning om ekspropriation afholdes en såkaldt åstedsforretning, hvortil grundejeren indkaldes med mindst 4 ugers varsel. Efter åstedsforretningen har grundejeren 4 uger til at komme med bemærkninger til de planlagte foranstaltninger og kommunens erstatningstilbud.
Herefter træffer Kommunalbestyrelsen ekspropriationsbeslutningen, som sendes til de berørte grundejere. Efter modtagelse af ekspropriationsbeslutningen har grundejeren 4 uger til at klage skriftligt over denne. Hvis der klages, skal kommunen videresende denne til Miljø- og Fødevareklagenævnet sammen med øvrigt materiale i sagen. Miljø- og Fødevareklagenævnet kan ændre ekspropriationsbeslutningen. Anlægsarbejdet må ikke påbegyndes med mindre Miljø- og Fødevareklagenævnet bestemmer andet.