Helhedsplan

Helhedsplanen beskriver de overordnede planer for og forventninger til udviklingen i Jammerbugt Kommune og er således grundlaget for udarbejdelse af såvel lokalplaner som en række sektorplaner, bl.a. affaldsplan, vandforsyningsplan samt denne spildevandsplan. Spildevandsplanen er udarbejdet i overensstemmelse med kommunens rammebestemmelser for byudviklingen.

Da byudviklingen afhænger af behovet for salgbar jord og dermed af konjunkturudviklingen, kan det ikke eksakt angives, hvilke nye kloakoplande eller udvidelse af eksisterende oplande, der vil blive aktuelle i planperioden frem til år 2025. De planlagte oplandsudvidelser er fundet med udgangs­punkt i Helhedsplanen og fremgår af kortbilagene.