Miljøvurdering

Spildevandsplanen er omfattet af lov om miljøvurdering af planer og programmer, og Jammerbugt Kommune skal vurdere, om der er behov for miljøvurdering af planen. Til det formål er planens indvirkning på miljøet screenet efter de kriterier, der er angivet i lovens bilag 2. Resultater af screeningen ses i bilag 4.

Spildevandsplanen vurderes på baggrund af screeningen ikke at kunne få en væsentlig indvirkning på miljøet og vurderes derfor ikke at være omfattet af krav om miljøvurdering af planer, da:

  • planen ikke vurderes at have væsentlige negative miljømæssige virkninger,
  • anlæg af nye bassiner såvel som ændret udledning af renset spildevand og overfladevand i hvert enkelt tilfælde skal godkendes af Jammerbugt Kommune efter gældende natur-, plan- og miljølovgivning.
  • Der sikres mod virkninger på naturbeskyttede områder ved vurdering af konkrete projekter i forbindelse med ansøgninger.