Sårbare områder

I kortlægningsrapporten er der foretaget en samlet vurdering af grundvandsmagasinernes sårbarhed over for nitrat. Udgangspunktet for vurderingen er principperne for fastlæggelse af nitratsårbarhed i Miljøstyrelsens zoneringsvejledning, som bl.a. bygger på dæklagsegenskaber (lertykkelser) og vandkvalitet.

Nitrat-sårbarhed

Egenskaber for dæklag og grundvandsmagasin

Grundvands-kvalitet

Lille

· Dæklag af fed grå ler eller glimmerler eller

· Dæklag med højt organisk indhold, evt. brunkul eller

· Tykkelse af reducerede (grå) sammenhængende lerlag > 15 m eller

· Reduceret magasinbjergart med indhold af organisk materiale, pyrit og evt. brunkul

Grundvand fra methanzonen og fra jern- og sulfat-zonen. Vandtype C og D

Nogen

· Dæklag af oxideret sand med slirer af silt og ler eller

· Dæklag af reduceret, gråt sand eller gråt/gråsort sand med lignit eller pyrit eller

· Tykkelse af reducerede (grå), sammenhængende lerdæklag er 5 til 15 m   eller

· Reduceret magasinbjergart

Grundvand fra jern- og sulfatzonen. Vandtype C

Stor

· Kun dæklag af oxideret, gulligt-gulbrunt sand og/eller ler eller

· Tykkelse af reducerede, sammenhængende lerdæklag < 5 m og

· Magasinbjergart uden større nitratreduktionspotentiale

Grundvand fra ilt- og nitrat-zonerne.

Vandtype A og B

Generelt er grundvandet i modelområdet sårbart over for nitrat. Mere end to tredjedele af modelområdet har stor nitratsårbarhed. I den nordlige del af området, hvor OSD Pandrup er beliggende, har grundvandet generelt stor nitratsårbarhed, og kun mindre spredte områder har nogen eller lille nitratsårbarhed.

Centralt i området findes et større sammenhængende område, som overvejende har nogen nitratsårbarhed. Området strækker sig fra Blokhus i nord til øst for Brovst i syd. Området har dog ikke større sammenhængende grundvandsmagasiner, og der findes kun få almene vandværker i området.

I den sydlige del af området, hvor kalken udnyttes som grundvandsmagasin, findes et større sammenhængende område med nogen eller lille nitratsårbarhed, hvor OSD Tingskov/Brovst er beliggende.