Vandtype

Vandtypen giver et overordnet billede af vandkvaliteten ud fra en række redoxfølsomme stoffer som fx ilt, nitrat, sulfat, jern og metan. Den indbyrdes fordeling mellem disse stoffer afgør, hvorvidt der hersker reducerende eller oxiderende forhold i grundvandsmagasinet. Hvilken vandtype, vandværkerne indvinder, kan ses under beskrivelsen af vandværkerne. I tabel XX ses en kort beskrivelse af vandtype A, B, C og D.

Vandtype

Zone

Beskrivelse

Vandtype A

Iltzonen

Iltholdigt. Der findes ikke reducerede stoffer i grundvandet.

Vandtype B

Nitratzonen

Vandet er i kontakt med reducerende stoffer i grundvandsmagasinet. Nitrat er ikke fuldstændig reduceret.

Vandtype C

Jern- og sulfatzonen

Reduceret. Indeholder jern og sulfat, men ikke ilt og nitrat.

Vandtype D

Methanzonen

Vandet er stærkt reduceret, så selv sulfat er ved at være reduceret bort.

Der findes alle slags vandtyper i modelområdet. Vandtype A er dominerende og den findes typisk i den sydlige del af området og omkring Pandrup og Kås. Vandtype C er næsten lige så udbredt og den findes i både sand- og kalkmagasiner.