Aalegaards Vandværk

Aalegaards Vandværk er beliggende i OSD Tingskov/Brovst.

Vandværket har 2 aktive boringer med DGU nr. 24.835 og 24.1092. Indvindingstilladelsen er på 12.200 m3 pr. år og er gældende til 2021. I 2017 oppumpede vandværket 11.360 m3, og den gennemsnitlige indvinding i perioden 2015-2017 var 11.500 m3.

Grundvandet indvindes fra kalk og er oxideret. Magasinet er beskyttet af < 5 m ler.

Størstedelen af grundvandet dannes meget tæt på boringerne.

Grundvandskemi

Der er ingen fund af pesticider. Vandet er nitratholdigt, men koncentrationen er under grænseværdien for drikkevand, og der har været en faldende tendens gennem de senere år.  

Arealanvendelse

Arealanvendelsen inden for indvindingsoplandet til Aalegaards Vandværk udgøres, ifølge kortlægningsrapporten, primært af landbrug.

Arealanvendelse

Andel i %

Naturarealer

0

Landbrug

91

Skov                   

2

Søer

0

Råstofområder

0

Bebyggelse

4

Uklassificeret

3

Der er ingen forureningskortlagte arealer inden for indvindingsoplandet.

Grundvandsmæssige problemstillinger

Nitrat

Ifølge kortlægningsrapporten har det primære grundvandsmagasin i ca. halvdelen af indvindingsoplandet nogen nitratsårbarhed, bl.a. på grund af et begrænset beskyttende lerlag over magasinet. Hvor der samtidig sker nogen eller stor grundvandsdannelse, afgrænses nitratfølsomme indvindingsområder (NFI). Godt halvdelen af indvindingsoplandet til Aalegaards Vandværk er afgrænset som NFI og er desuden afgrænset som indsatsområde, hvor det er vurderet, at der er behov for en særlig beskyttelse over for nitrat.