Attrup Vandværk
Attrup Vandværk er beliggende sydøst for OSD Tingskov/Brovst i et område med drikkevandsinteresser.
Vandværket har én aktiv boring med DGU nr. 25.588. Indvindingstilladelsen er på 13.500 m3 pr. år og er gældende til 2047. I 2017 oppumpede vandværket 8.540 m3, og den gennemsnitlige indvinding i perioden 2014-2017 var 9.992 m3.
Grundvandet indvindes fra kalk og er reduceret. Der er ikke naturlig beskyttelse i form af overlejrende lerlag.
Størstedelen af grundvandet dannes i en afstand af 2000 - 4000 m fra boringen.
Grundvandskemi
Der er ikke konstateret pesticider, og vandet er nitratfrit.
Arealanvendelse
Arealanvendelsen inden for indvindingsoplandet til Attrup Vandværk udgøres, ifølge kortlægningsrapporten, primært af landbrug.
Arealanvendelse |
Andel i % |
Naturarealer |
1 |
Landbrug |
77 |
Skov |
10 |
Søer |
0 |
Råstofområder |
0 |
Bebyggelse |
6 |
Uklassificeret |
6 |
Der er ingen forureningskortlagte arealer inden for indvindingsoplandet.
Grundvandsmæssige problemstillinger
Nitrat
Ifølge kortlægningsrapporten har det primære grundvandsmagasin i hele indvindingsoplandet stor nitratsårbarhed, bl.a. på grund af et begrænset beskyttende lerlag over magasinet. Hvor der samtidig sker nogen eller stor grundvandsdannelse, afgrænses nitratfølsomme indvindingsområder (NFI). Hele indvindingsoplandet til Attrup Vandværk er afgrænset som NFI. Indvindingsoplandet er desuden afgrænset som indsatsområde, hvor det er vurderet, at der er behov for en særlig beskyttelse over for nitrat.