Fjerritslev Vandværk er beliggende vest for OSD Tingskov/Brovst i et område med drikkevandsinteresser.
Vandværket har ni aktive boringer med DGU nr. 24.744, 24.773, 24.774, 24.775, 24776, 24.777, 24.778, 24.846 og 24.847. Vandværkets indvindingstilladelse er på 335.000 m3 pr. år og er gældende indtil 2025. I 2017 oppumpede vandværket 214.825 m3, og den gennemsnitlige indvinding i perioden 2014-2017 var 211.155 m3.
Grundvandet indvindes fra kalken og er oxideret. Grundvandsmagasinet er beskyttet af <5 m ler.
Størstedelen af grundvandet dannes i en afstand af 0 - 1500 m fra boringerne.
Grundvandskemi
Der er ikke konstateret pesticider, men der er nitrat i alle boringerne dog under grænseværdien.
Arealanvendelse
Arealanvendelsen inden for indvindingsoplandet til Fjerritslev Vandværk udgøres, ifølge kortlægningsrapporten, primært af landbrugsarealer og skov.
Arealanvendelse |
Andel i % |
Naturarealer |
9 |
Landbrug |
45 |
Skov |
33 |
Søer |
0 |
Råstofområder |
0 |
Bebyggelse |
6 |
Uklassificeret |
6 |
Der er ingen forureningskortlagte arealer inden for indvindingsoplandet.
Grundvandsmæssige problemstillinger
Nitrat
Ifølge kortlægningsrapporten har det primære grundvandsmagasin i størstedelen af indvindingsoplandet stor eller nogen nitratsårbarhed, bl.a. på grund af et begrænset beskyttende lerlag over magasinet. Hvor der samtidig sker nogen eller stor grundvandsdannelse, afgrænses nitratfølsomme indvindingsområder (NFI). Dele af indvindingsoplandet til Fjerritslev Vandværk er afgrænset som NFI. Dele af Indvindingsoplandet er desuden afgrænset som indsatsområde, hvor det er vurderet, at der er behov for en særlig beskyttelse over for nitrat.