Rendbæk Vandværk er beliggende sydøst for OSD Pandrup i et område med drikkevandsinteresser. Indvindingsoplandet strækker sig ind i OSD Pandrup.
Vandværket har 2 aktive boringer med DGU nr. 15.198 og 15.935. Den gældende indvindingstilladelse er på 17.000 m3 pr. år og er gældende til 2047. I 2016 oppumpede vandværket 14.000 m3, og den gennemsnitlige indvinding i perioden 2013-2016 var 14.184 m3.
Grundvandet indvindes fra sand2 og er reduceret. Magasinet er dækket af ca. 15 m ler.
Størstedelen af grundvandet dannes i en afstand af ca. 2.300-4.200 m fra boringerne.
Grundvandskemi
Der er ikke konstateret pesticider, og vandet er nitratfrit. Der er klorid i vandet.
Arealanvendelse
Arealanvendelsen inden for indvindingsoplandet til Rendbæk Vandværk udgøres, ifølge kortlægningsrapporten, primært af landbrug.
Arealanvendelse |
Andel i % |
Naturarealer |
16 |
Landbrug |
77 |
Skov |
3 |
Søer |
0 |
Råstofområder |
0 |
Bebyggelse |
2 |
Uklassificeret |
4 |
Indenfor indvindingsoplandet findes der 1 forureningslokalitet på V2-niveau.
Lokalitetsnr. |
Navn |
Anvendelse (branche) |
Status (V1/V2) |
Evt. konstateret forurening |
Ricisi for grundvand/forventet grundvandsrettet indsats |
835-00595 |
Nedlagt skrothandel, |
Genbrug af metalaffaldsprodukter: genvinding af affald |
V2 |
Olie-benzin: Jord Tungmetaller bly og kobber: jord |
Risiko |
Grundvandsmæssige problemstillinger
Nitrat
Ifølge kortlægningsrapporten har det primære grundvandsmagasin i størstedelen af indvindingsoplandet stor eller nogen nitratsårbarhed, bl.a. på grund af et begrænset beskyttende lerlag over magasinet. Hvor der samtidig sker nogen eller stor grundvandsdannelse, afgrænses nitratfølsomme indvindingsområder (NFI). Et mindre areal i nærheden af indvindingsboringerne samt området, som ligger inden for OSD, er afgrænset som NFI. Arealerne er desuden afgrænset som indsatsområde, hvor det er vurderet, at der er behov for en særlig beskyttelse over for nitrat.
Naturligt forekommende stoffer
Kortlægningen har vist, at der indvindes vand med et højt kloridindhold. Kloridindholdet i drikkevandet har dog været konstant de sidste 30 år.
Øvrige problemstillinger
Der er en V2-kortlagt forureningslokalitet inden for indvindingsoplandet. Denne lokalitet prioriteres til undersøgelse og evt. oprydning af Region Nordjylland.