Saltum Vandværk

Saltum Vandværk er beliggende i OSD Pandrup.

Vandværket har 2 aktive boringer med DGU nr. 15.190 og 15.672. Den gældende indvindingstilladelse er på 75.000 m3 pr. år og er gældende til 2048. I 2017 oppumpede vandværket 55.790 m3, og den gennemsnitlige indvinding i perioden 2014-2017 var 54.621 m3.

Grundvandet indvindes fra Sand2 og er reduceret. Magasinet er beskyttet af over 15 m ler.

Størstedelen af grundvandet dannes i en afstand af 400 m fra boringerne.

Grundvandskemi

Der er ikke konstateret pesticider, og vandet er nitratfrit.

Arealanvendelse

Arealanvendelsen inden for indvindingsoplandet til Saltum Vandværk udgøres, ifølge kortlægningsrapporten, primært af bebyggelse og landbrug.

Arealanvendelse

Andel i %

Naturarealer

9

Landbrug

55

Skov

4

Søer

8

Råstofområder

0

Bebyggelse

15

Uklassificeret

9

Der er ingen forureningskortlagte arealer inden for indvindingsoplandet.

Grundvandsmæssige problemstillinger

Nitrat

Ifølge kortlægningsrapporten har det primære grundvandsmagasin i en del af indvindingsoplandet nogen nitratsårbarhed, bl.a. på grund af et begrænset beskyttende lerlag over magasinet. Hvor der samtidig sker nogen eller stor grundvandsdannelse, afgrænses nitratfølsomme indvindingsområder (NFI). Knap halvdelen af indvindingsoplandet er afgrænset som NFI, og dette areal er desuden afgrænset som indsatsområde, hvor det er vurderet, at der er behov for en særlig beskyttelse over for nitrat.