Svinkløv Vandværk er beliggende nord for OSD Tingskov/Brovst i et område med drikkevandsinteresser.
Vandværket har 3 aktive boringer med DGU nr.: 24.571, 24.635 og 24.1102. Vandværkets indvindingstilladelse er på 25.000 m3 pr. år og er gældende til 2047. I 2017 oppumpede vandværket 16.722 m3, og den gennemsnitlige indvinding i perioden 2015-2017 var 13.142 m3.
Grundvandet indvindes fra kalk og er reduceret. Grundvandsmagasinet er beskyttet af ca. 10 m ler.
Størstedelen af grundvandet dannes i en afstand af 800-1.700 m fra boringerne.
Grundvandskemi
Der er ingen fund af pesticider, og vandet er nitratfrit. Arsenkoncentrationen er meget høj. Grænseværdien er dog ikke overskredet i det rensede vand, som vandværket pumper ud til forbrugerne.
Arealanvendelse
Arealanvendelsen inden for indvindingsoplandet til Svinkløv Vandværk udgøres, ifølge kortlægningsrapporten, primært af skov.
Arealanvendelse |
Andel i % |
Naturarealer |
13 |
Landbrug |
5 |
Skov |
52 |
Søer |
0 |
Råstofområder |
0 |
Bebyggelse |
11 |
Uklassificeret |
18 |
Der er ingen forureningskortlagte arealer inden for indvindingsoplandet.
Grundvandsmæssige problemstillinger
Nitrat
Ifølge kortlægningsrapporten har det primære grundvandsmagasin i størstedelen af indvindingsoplandet stor eller nogen nitratsårbarhed, bl.a. på grund af et begrænset beskyttende lerlag over magasinet. Hvor der samtidig sker nogen eller stor grundvandsdannelse, afgrænses nitratfølsomme indvindingsområder (NFI). Den del af oplandet, som er beliggende i NFI, er afgrænset som indsatsområde, hvor der er brug for en særlig indsats over for nitrat.
Øvrigt forekommende stoffer
Kortlægningen har vist, at der er en høj arsenkoncentration i boringerne, men i forbindelse med vandets rensning på vandværket, nedbringes koncentrationen i drikkevandet til under grænseværdien.