Vester Hjermitslev Vandværk er beliggende i OSD Pandrup.
Vandværket har 2 aktive boringer med DGU nr. 16.606 og 16.626. Indvindingstilladelsen er på 85.500 m3 pr. år og er gældende til 2023. I 2017 oppumpede vandværket 51.291 m3, og den gennemsnitlige indvinding i perioden 2014-2017 var 87.627 m3.
Grundvandet indvindes fra sand2 og er oxideret. Magasinet er beskyttet af ca. 5 m ler.
Grundvandet dannes over hele indvindingsoplandet.
Grundvandskemi
Der er fund af BAM i den ene boring (DGU nr. 16.626). Koncentrationen overskrider grænseværdien for drikkevand. Vandet er desuden nitratholdigt. Grænseværdien for nitrat i drikkevand er ikke overskredet, men der er overordnet set en stigende tendens i nitratkoncentrationerne.
Arealanvendelse
Arealanvendelsen inden for indvindingsoplandet til Vester Hjermitslev Vandværk udgøres, ifølge kortlægningsrapporten, primært af landbrug og bebyggelse.
Arealanvendelse |
Andel i % |
Naturarealer |
0 |
Landbrug |
72 |
Skov |
0 |
Søer |
0 |
Råstofområder |
0 |
Bebyggelse |
20 |
Uklassificeret |
7 |
Der er ingen forureningskortlagte arealer inden for indvindingsoplandet.
Grundvandsmæssige problemstillinger
Nitrat
Ifølge kortlægningsrapporten har det primære grundvandsmagasin i hele indvindingsoplandet stor nitratsårbarhed, bl.a. på grund af et begrænset beskyttende lerlag over magasinet. Hvor der samtidig sker nogen eller stor grundvandsdannelse, afgrænses nitratfølsomme indvindingsområder (NFI). Godt halvdelen af indvindingsoplandet til Vester Hjermitslev Vandværk er afgrænset som NFI. Indvindingsoplandet er desuden afgrænset som indsatsområde, hvor det er vurderet, at der er behov for en særlig beskyttelse over for nitrat.
Sprøjtemidler
Kortlægningen har vist, at der er konstateret fund af pesticider/nedbrydningsprodukter fra pesticider over grænseværdien i vandværkets boring DGU nr. 16.626. Der er fund af stoffet BAM.