Vandtype

Vandtypen giver et overordnet billede af vandkvaliteten ud fra en række redoxfølsomme stoffer som fx ilt, nitrat, sulfat, jern og metan. Den indbyrdes fordeling mellem disse stoffer afgør, hvorvidt der hersker reducerende eller oxiderende forhold i grundvandsmagasinet. Hvilken vandtype, vandværkerne indvinder, kan ses i stambladet for hvert vandværk.

Vandtype

Zone

Beskrivelse

Vandtype A

Iltzonen

Iltholdigt. Der findes ikke reducerede stoffer i grundvandet.

Vandtype B

Nitratzonen

Vandet er i kontakt med reducerende stoffer i grundvandsmagasinet. Nitrat er ikke fuldstændig reduceret.

Vandtype C

Jern- og sulfatzonen

Reduceret. Indeholder jern og sulfat, men ikke ilt og nitrat.

Vandtype D

Methanzonen

Vandet er stærkt reduceret, så selv sulfat er ved at være reduceret bort.

Tabel: Kort beskrivelse af vandtype A, B, C og D.

Grundvandets kemiske sammensætning er et produkt af alle de påvirkninger, vandet har været udsat for på vejen fra terrænoverfladen til boringsindtaget. Der findes alle slags vandtyper i Jammerbugt Kommune. Vandtype A og B (oxideret) er dominerende. Type C (reduceret) er imidlertid næsten lige så almindelig, og den forekommer i alle magasintyper – altså både i sand og i kalk.