Vandforbrug

I 2021 er der indvundet i alt ca. 4,3 mio. m3 vand i Jammerbugt Kommune. Heraf er 3.6 mio. m3 indvundet af de almene vandværker i kommunen. De resterende 0,7 mio. m3 er indvinding til industri, markvanding m.m.

Anlæg Vandindvinding [m3]

Indvindingstilladelse [m3/år] 

Almene Vandværker Ca. 3,6 mio. Ca. 4,6 mio.
Markvanding og anden vanding Ca. 0,23 mio. Ca. 1,86 mio.
Industri/Landbrug Ca. 0,44 mio. Ca. 0,78
Private boringer, små anlæg Ca. 0,06 mio. Kun få med tilladelse
Samlet indvinding af grundvand Ca. 4,3 mio. Ca. 7,2 mio.

Tabel: Vandindvinding i Jammerbugt Kommune i 2021, fordelt på forskellige anlægstyper.

Fremtidigt vandforbrug

For at kunne vurdere forsyningskravene til de almene vandværker, er der udarbejdet en prognose for vandforbruget frem til planperiodens udløb i 2034. Prognosen er udarbejdet for hvert forsyningsområde med udgangspunkt i det nuværende vandforbrug og en prognose for udviklingen i vandforsyningsområderne.

Prognosen er udarbejdet for udviklingen i følgende:

  • Områder udlagt til beboelse
  • Områder udlagt til erhverv
  • Områder udlagt til sommerhuse

Fremskrivningen af vandforbruget er foretaget under forudsætning af, at alt nybyggeri til bolig- og erhvervsformål tilsluttes almen vandforsyning.

Der er i Helhedsplan21 udlagt områder til nye beboelser og erhverv ved Aabybro By. Vandbehovet forventes derfor at være stigende frem mod 2034. Aabybro Vand har i dag en samlet indvindingstilladelse på 572.000 m3/år, hvilket på baggrund af ovenstående ikke forventes at være tilstrækkeligt i forhold til det fremtidige vandbehov.

Der er i Helhedsplan21 udlagt arealer til fremtidig byzone (bolig) og sommerhusområde i Hune Vandværks forsyningsområde. Det forventes ikke at påvirke indvindingsmængden væsentligt, men idet Hune Vandværk næsten indvinder den tilladte vandmængde forventes det at indvindingstilladelsen skal forhøjes i denne planperiode.