En lille del af den vandmængde, der produceres på vandværkerne, når ikke ud til forbrugerne. Dette tab opgøres i praksis som forskellen mellem den udpumpede vandmængde fra vandværkerne og summen af den solgte vandmængde til forbrugerne.
Tabet består af:
- lækage i ledningsnettet
- forbrug i forbindelse med udskylning af ledninger
- forbrug til brandslukning eller afprøvning af brandhaner
- usikkerhed og fejl på vandmålere
- utætte private stikledninger
Den væsentligste del af tabet er lækagetab i ledningsnettet. Udover tabet er der et vandforbrug på vandværket til filterskyl m.m., som er forskellen mellem oppumpet og udpumpet vandmængde.
I tabellen er der en sammenfatning af tabet for de almene vandværker som en procentdel af den udpumpede vandmængde. For en stor del af vandværkerne foreligger der ikke tilstrækkelige data til at kunne beregne tabet.
| Tab | Antal vandværker |
| Ukendt | 22 |
| < 0 % | 1 |
| 0-5 % | 8 |
| 5-10 % | 4 |
| > 10 % | 3 |
Minimering af vandtabet er vigtigt af miljømæssige årsager, men der er ligeledes et økonomisk incitament, idet vandværkerne skal betale en strafafgift til staten for tab over 10 %. Vandværkerne indberetter udpumpet og solgt vandmængde til Staten. Vandforsyninger med et højt vandtab har selv ansvar for at få bragt tabet ned og der kan være behov for en øget indsats over for renovering af ledningsnettet, så tabet reduceres.