Fjerritslev Vandværk ligger i Fjerritslev By. Kildepladsen ligger i et sommerhusområde nord for Fjerritslev By. Råvandet fra boringerne iltes, hvorefter det ledes til rentvandstanken. Fra rentvandstanken pumpes vandet ud til forbrugerne. Bygninger og tekniske anlæg er i god stand. Vandværket leverer vand til Fjerritslev By og landejendomme omkring byen.
Grundvand
Fjerritslev Vandværk har 1 kildeplads med 9 indvindingsboringer (DGU nr. 24.744, 24.773, 24.774, 24.775, 24.776, 24.777, 24.778, 24.846 og 24.847).
Grundvandet indvindes fra et grundvandsmagasin i skrivekridt. Der findes ikke et sammenhængende lerlag, og den beskyttende effekt er meget ringe. Vandtypen kan karakteriseres som A på nær en enkel boring, som kan karakteriseres som D.
Vandværket er omfattet af Indsatsplan for Tingskov/Brovst og Pandrup.
Vandkvalitet
Drikkevandet er generelt af tilfredsstillende kvalitet og overholder kvalitetskravene. Nitratindholdet i drikkevandet er lavt. Der er konstateret Desphenyl chloridazon og 4-Bis-amido-3,5,6-trichlorobenzenesulfonat (R471811) i drikkevandet, dog under grænseværdien. Der er også konstateret N,N-Dimethylsulfamid (DMS) i 7 af indvindingsboringerne, ligeledes under grænseværdien.
De seneste vandanalyser kan ses her.
Forsyningssikkerhed
Fjerritslev Vandværk har ikke ringforbindelse til andre vandværker.
Klimatilpasning
Vandværker i Jammerbugt Kommune skal være opmærksomme på sikring af bygninger og rentvandstanke i forhold til klimaforandringer. I 2022 er der udarbejdet en revideret klimatilpasningsplan, som indeholder en screening af klimarisici i hele kommunen. Klimatilpasningsplanen revideres løbende.
Klimatilpasningsplanen kan ses her.
Indvinding og vandforbrug
Indvindingstilladelse | Udløber den 31. december 2025 |
Tilladt indvindingsmængde | 335000 m3 |
Indvinding | 209220 m3 |
Indvindingsreserve | 38 % |
Vandtab (spild) | Ukendt |
Antal tilsluttede ejendomme | Ca. 2220 |
Status 2021
Udvikling i planperioden
I Fjerritslev Vandværks forsyningsområde findes der et mindre antal enkeltindvindere, som ikke forventes at påvirke indvindingsmængden væsentligt. Der findes ligeledes et mindre antal husdyrbrug, hvor det forventes at bedriften i fremtiden fortsat vil være forsynet fra egen boring.
I Helhedsplan21 er der udlagt arealer til fremtidig byzone (bolig og erhverv) og sommerhusområde. Det forventes dog ikke at påvirke vandbehovet væsentligt. Vandbehovet forventes derfor at være det samme i 2034.
Fjerritslev Vandværk har i dag en indvindingstilladelse på 335000 m3/år, hvilket på baggrund af ovenstående forventes at være tilstrækkeligt i forhold til det fremtidige vandbehov.
Lovkrav til de almene vandværker
Fjerritslev Vandværk er ifølge lovkrav forpligtet til følgende:
Lovkrav | Lovkrav opfyldt |
Den driftansvarlige har gennemført kursus om almindelig vandværksdrift | Ja |
Den driftansvarlige har gennemført et kursus om grundlæggende hygiejne | Ja |
Vandværket har indført et kvalitetssikringssystem | Ja |
Vandværket har en hjemmeside, som indeholder de nødvendige oplysninger for deres forbrugere | Ja |
Vandforsyningen har et godkendt takstblad pr. 2021 eller senere | Ja |
Tabellen opdateres løbende.
Plan for Fjerritslev Vandværk
For at leve op til målene i Vandforsyningsplanen skal Fjerritslev Vandværk:
- Følge udviklingen i råvandskvaliteten med fokus på Dimethylsulfamid (DMS), Desphenyl chloridazon og 4-Bis-amido-3,5,6-trichlorobenze.
Fjerritslev Vandværk skal arbejde for at følge målene i Vandforsyningsplanen. Følgende mål er vigtige for forsyningssikkerhed og økonomi:
-
Undersøge muligheden for samarbejde med andre vandværker, herunder fælles administration og ringforbindelser til nabovandværker.
Kontaktoplysninger
Fjerritslev Vandværks hjemmeside.