Gøttrup Vandværk ligger ca. 4 km øst for Gøttrup. Råvandet behandles i lukkede filtre, inden det ledes videre til rentvandstanken. Fra rentvandstanken pumpes vandet ud til forbrugerne. Bygninger og tekniske anlæg er i god stand. Gøttrup Vandværk leverer vand til landsbyerne Gøttrup, Skerping, Korsholm og Ørebro samt landejendomme.
Grundvand
Gøttrup Vandværk har 1 kildeplads med 3 indvindingsboringer (DGU nr. 24.752, 24.758 og 24.831).
Grundvandet indvindes fra et grundvandsmagasin i skrivekridt, men det er kun 1 af boringerne, der er beskyttet af et lerlag. Vandtypen kan karakteriseres som C-D.
Vandværket er omfattet af Indsatsplan for Tingskov/Brovst og Pandrup.
Vandkvalitet
Drikkevandet er generelt af tilfredsstillende kvalitet og overholder kvalitetskravene. Nitratindholdet i drikkevandet er lavt. Der er ikke konstateret miljøfremmede stoffer i drikkevandet de sidste 10 år. Strontiumindholdet er højt.
De seneste vandanalyser kan ses her.
Forsyningssikkerhed
Gøttrup Vandværk har ikke ringforbindelse til andre vandværker.
Klimatilpasning
Vandværker i Jammerbugt Kommune skal være opmærksomme på sikring af bygninger og rentvandstanke i forhold til klimaforandringer. I 2022 er der udarbejdet en revideret klimatilpasningsplan, som indeholder en screening af klimarisici i hele kommunen. Klimatilpasningsplanen revideres løbende.
Klimatilpasningsplanen kan ses her.
Indvinding og vandforbrug
Indvindingstilladelse | Udløber den 1. august 2050 |
Tilladt indvindingsmængde | 190000 m3 |
Indvinding | 173950 m3 |
Indvindingsreserve | 8 % |
Vandtab (spild) | Ukendt |
Antal tilsluttede ejendomme | Ca. 360 |
Status 2021
Udvikling i planperioden
I Gøttrup Vandværks forsyningsområde findes der et mindre antal enkeltindvindere, som ikke forventes at påvirke indvindingsmængden væsentligt. Der findes ligeledes et mindre antal husdyrbrug, hvor det forventes at bedriften i fremtiden fortsat vil være forsynet fra egen boring.
I Helhedsplan21 er der ikke ændringer i Gøttrup Vandværks forsyningsområdet. Vandbehovet forventes derfor at være det samme i 2034
Gøttrup Vandværk har i dag en indvindingstilladelse på 190000 m3/år, hvilket på baggrund af ovenstående forventes at være tilstrækkeligt i forhold til det fremtidige vandbehov.
Lovkrav til de almene vandværker
Gøttrup Vandværk er ifølge lovkrav forpligtet til følgende:
Lovkrav | Lovkrav opfyldt |
Den driftansvarlige har gennemført kursus om almindelig vandværksdrift | Ja |
Den driftansvarlige har gennemført et kursus om grundlæggende hygiejne | Ja |
Vandværket har indført et kvalitetssikringssystem | Ja |
Vandværket har en hjemmeside, som indeholder de nødvendige oplysninger for deres forbrugere | Ja |
Vandforsyningen har et godkendt takstblad pr. 2021 eller senere | Ja |
Tabellen opdateres løbende.
Plan for Gøttrup Vandværk
For at leve op til målene i Vandforsyningsplanen skal Gøttrup Vandværk:
Gøttrup Vandværk skal arbejde for at følge målene i Vandforsyningsplanen. Følgende mål er vigtige for forsyningssikkerhed og økonomi:
-
Undersøge muligheden for samarbejde med andre vandværker, herunder fælles administration og ringforbindelser til nabovandværker.
Kontaktoplysninger
Gøttrup Vandværks hjemmeside.