Grønhøj Vandværk

Grønhøj Vandværk ligger i et sommerhusområde ved Grønhøj Strand. Råvandet behandles i lukkede filtre, inden det ledes videre til rentvandstanken. Fra rentvandstanken pumpes vandet ud til forbrugerne. Bygninger og tekniske anlæg er i god stand. Grønhøj Vandværk leverer vand til sommerhusområde, feriecenter og en efterskole.

Grundvand 
Grønhøj Vandværk har 2 kildepladser med henholdsvis 4 indvindingsboringer ved vandværket (DGU nr. 8.70, 8.92, 8.93 og 8.258) og 1 indvindingsboring ved Ingstrup Efterskole (DGU nr. 8.150).

Grundvandet indvindes fra sandede aflejringer, der er beskyttet af et lag af smeltevandsler og moræneler. Magasinet er velbeskyttet mod aktiviteter på overfladen. Der er ikke kendskab til geologien ved boringen ved Ingstrup Efterskole. Vandtypen for alle boringer kan karakteriseres som D.

Vandværket er omfattet af Indsatsplan for Tingskov/Brovst og Pandrup.

Vandkvalitet
Drikkevandet er generelt af tilfredsstillende kvalitet og overholder kvalitetskravene. Nitratindholdet i drikkevandet er lavt. Der er ikke konstateret miljøfremmede stoffer i boringerne.

De seneste vandanalyser kan ses her.

Forsyningssikkerhed
Grønhøj Vandværk har ringforbindelse til Ingstrup Vandværk og Jonstrup Vandværk samt til Løkken Vandværk i Hjørring Kommune. Forbrugerne kan herved forsynes ved forsyningssvigt.

Klimatilpasning
Vandværker i Jammerbugt Kommune skal være opmærksomme på sikring af bygninger og rentvandstanke i forhold til klimaforandringer. I 2022 er der udarbejdet en revideret klimatilpasningsplan, som indeholder en screening af klimarisici i hele kommunen. Klimatilpasningsplanen revideres løbende.

Klimatilpasningsplanen kan ses her.

Indvinding og vandforbrug

Indvindingstilladelse Udløber den 1. januar 2048
Tilladt indvindingsmængde 75000 m3
Indvinding 68808 m3
Indvindingsreserve 8 %
Vandtab (spild) 5,6 %
Antal tilsluttede ejendomme 1139

Status 2021 

Udvikling i planperioden 
I Grønhøj Vandværks forsyningsområde findes der ingen enkeltindvindere.

Der er i Helhedsplan21 ikke udlagt områder til nye beboelser eller erhverv i vandforsyningsområdet. Vandbehovet forventes derfor at være det samme i 2034.

Grønhøj Vandværk har i dag en indvindingstilladelse på 75000 m3/år, hvilket på baggrund af ovenstående forventes at være tilstrækkeligt i forhold til det fremtidige vandbehov.

Lovkrav til de almene vandværker
Grønhøj Vandværk er ifølge lovkrav forpligtet til følgende:

Lovkrav Lovkrav opfyldt
Den driftansvarlige har gennemført kursus om almindelig vandværksdrift Ja
Den driftansvarlige har gennemført et kursus om grundlæggende hygiejne Ja
Vandværket har indført et kvalitetssikringssystem Ja
Vandværket har en hjemmeside, som indeholder de nødvendige oplysninger for deres forbrugere Ja
Vandforsyningen har et godkendt takstblad pr. 2021 eller senere Ja

Tabellen opdateres løbende.

Plan for Grønhøj Vandværk
For at leve op til målene i Vandforsyningsplanen skal Grønhøj Vandværk:

  •  

Grønhøj Vandværk skal arbejde for at følge målene i Vandforsyningsplanen. Følgende mål er vigtige for forsyningssikkerhed og økonomi:

  • Undersøge muligheden for samarbejde med andre vandværker, herunder fælles administration.

Kontaktoplysninger
Grønhøj Vandværks hjemmeside.