Langdal Vandværk

Langdal Vandværk ejes af Jammerbugt Forsyning A/S. Vandværket ligger i Langdal Plantage nordvest for Tranum By. Råvandet behandles i lukkede filtre, inden det ledes videre til rentvandstankene. Fra rentvandstankene pumpes vandet ud til forbrugerne. Bygninger og tekniske anlæg er i god stand. Langdal Vandværk leverer vand til dele af Tranum By, landejendomme og sommerhusområder.

Grundvand 
Langdal Vandværk har 1 kildeplads med 3 indvindingsboringer (DGU nr. 25.403, 25.488 og 25.594).

Grundvandet indvindes fra et grundvandsmagasin i smeltevandssand under flere lerlag af varierende tykkelse. De kemiske data indikerer også en vis geologisk beskyttelse. Vandtypen kan således karakteriseres som D med indhold af methan.

Vandværket er omfattet af Indsatsplan for Tingskov/Brovst og Pandrup.

Vandkvalitet
Drikkevandet er generelt af tilfredsstillende kvalitet og overholder kvalitetskravene. Nitratindholdet i drikkevandet er lavt. Der er ikke konstateret miljøfremmede stoffer i drikkevandet. Strontiumindholdet er højt.

De seneste vandanalyser kan ses her.

Forsyningssikkerhed
Langdal Vandværk har ringforbindelse til Tranum Vandværk, og kan forsyne Tranum Vandværk i nødsituationer.

Klimatilpasning
Vandværker i Jammerbugt Kommune skal være opmærksomme på sikring af bygninger og rentvandstanke i forhold til klimaforandringer. I 2022 er der udarbejdet en revideret klimatilpasningsplan, som indeholder en screening af klimarisici i hele kommunen. Klimatilpasningsplanen revideres løbende.

Klimatilpasningsplanen kan ses her.

Indvinding og vandforbrug

Indvindingstilladelse Udløber den 31. december 2031
Tilladt indvindingsmængde 180000 m3
Indvinding 116279 m3
Indvindingsreserve 35 %
Vandtab (spild) 4 %
Antal tilsluttede ejendomme 947

Status 2020

Udvikling i planperioden 
I Langdal Vandværks forsyningsområde findes der et mindre antal enkeltindvindere, som ikke forventes at påvirke indvindingsmængden væsentligt. Der findes ligeledes et mindre antal husdyrbrug, hvor det forventes at bedriften i fremtiden fortsat vil være forsynet fra egen boring.

Der er i Helhedsplan21 udlagt områder til beboelse og sommerhuse (tilsvarende Helhedsplan09). Det forventes dog ikke at påvirke vandbehovet væsentligt i 2034.

Langdal Vandværk har i dag en indvindingstilladelse på 180000 m3/år, hvilket på baggrund af ovenstående forventes at være tilstrækkeligt i forhold til det fremtidige vandbehov.

Lovkrav til de almene vandværker
Langdal Vandværk er ifølge lovkrav forpligtet til følgende:

Lovkrav Lovkrav opfyldt
Den driftansvarlige har gennemført kursus om almindelig vandværksdrift Ja
Den driftansvarlige har gennemført et kursus om grundlæggende hygiejne Ja
Vandværket har indført et kvalitetssikringssystem Ja
Vandværket har en hjemmeside, som indeholder de nødvendige oplysninger for deres forbrugere Ja
Vandforsyningen har et godkendt takstblad pr. 2021 eller senere Ja

Tabellen opdateres løbende.

Plan for Langdal Vandværk
For at leve op til målene i Vandforsyningsplanen skal Langdal Vandværk:

  •  

Langdal Vandværk skal arbejde for at følge målene i Vandforsyningsplanen. Følgende mål er vigtige for forsyningssikkerhed og økonomi:

  • Undersøge muligheden for samarbejde med andre vandværker, herunder fælles administration og ringforbindelser til nabovandværker.

Kontaktoplysninger
Langdal Vandværks hjemmeside (Jammerbugt Forsyning A/S).