Øster Svenstrup Vandværk ligger i udkanten af Øster Svenstrup. Råvandet behandles i lukkede filtre, inden det ledes videre til rentvandstanken. Fra rentvandstanken pumpes vandet ud til forbrugerne. Bygninger og tekniske anlæg er i god stand. Øster Svenstrup Vandværk leverer vand til landejendomme/landsbyer i et større område.
Grundvand
Øster Svenstrup Vandværk har 1 kildeplads med 2 indvindingsboringer (DGU nr. 25.800 og 25.802).
Grundvandet indvindes fra et magasin i skrivekridt. Den naturlige beskyttelse i form af lerlag er meget begrænset. Vandtypen kan karakteriseres som B.
Vandværket er omfattet af Indsatsplan for Tingskov/Brovst og Pandrup.
Vandkvalitet
Drikkevandet er af tilfredsstillende kvalitet og overholder kvalitetskravene. Indholdet af nitrat er højt (35-37 mg/l), dog under grænseværdien (50 mg/l). Der er konstateret N,N-dimethylsulfamid (DMS) og trifluoreddikesyre (TFA) i drikkevandet, dog under grænseværdien.
De seneste vandanalyser kan ses her.
Forsyningssikkerhed
Øster Svenstrup Vandværk har ikke ringforbindelse til andre vandværker.
Klimatilpasning
Vandværker i Jammerbugt Kommune skal være opmærksomme på sikring af bygninger og rentvandstanke i forhold til klimaforandringer. I 2022 er der udarbejdet en revideret klimatilpasningsplan, som indeholder en screening af klimarisici i hele kommunen. Klimatilpasningsplanen revideres løbende.
Klimatilpasningsplanen kan ses her.
Indvinding og vandforbrug
Indvindingstilladelse | Udløber den 1. august 2046 |
Tilladt indvindingsmængde | 90000 m3 |
Indvinding | 58472 m3 |
Indvindingsreserve | 35 % |
Vandtab (spild) | Ukendt |
Antal tilsluttede ejendomme | 225 |
Status 2021
Udvikling i planperioden
I Øster Svenstrup Vandværks forsyningsområde findes der et mindre antal enkeltindvindere, som ikke forventes at påvirke indvindingsmængden væsentligt. Der findes ligeledes et mindre antal husdyrbrug, hvor det forventes at bedriften i fremtiden fortsat vil være forsynet fra egen boring.
Der er i Helhedsplan21 ikke udlagt områder til nye beboelser eller erhverv i vandforsyningsområdet. Vandbehovet forventes derfor at være det samme i 2034
Øster Svenstrup Vandværk har i dag en indvindingstilladelse på 90000 m3/år, hvilket på baggrund af ovenstående forventes at være tilstrækkeligt i forhold til det fremtidige vandbehov.
Lovkrav til de almene vandværker
Øster Svenstrup Vandværk er ifølge lovkrav forpligtet til følgende:
Lovkrav | Lovkrav opfyldt |
Den driftansvarlige har gennemført kursus om almindelig vandværksdrift | Ja |
Den driftansvarlige har gennemført et kursus om grundlæggende hygiejne | Ja |
Vandværket har indført et kvalitetssikringssystem | Ja |
Vandværket har en hjemmeside, som indeholder de nødvendige oplysninger for deres forbrugere | Ja |
Vandforsyningen har et godkendt takstblad pr. 2021 eller senere | Ja |
Tabellen opdateres løbende.
Plan for Øster Svenstrup Vandværk
For at leve op til målene i Vandforsyningsplanen skal Øster Svenstrup Vandværk:
- Udarbejde en plan for hvordan vandværket fremover skal kunne overholde kravet til indholdet af nitrat i drikkevandet.
- Følge udviklingen i råvandskvaliteten med fokus på N,N-dimethylsulfamid (DMS) og trifluoreddikesyre (TFA).
Øster Svenstrup Vandværk skal arbejde for at følge målene i Vandforsyningsplanen. Følgende mål er vigtige for forsyningssikkerhed og økonomi:
-
Undersøge muligheden for samarbejde med andre vandværker, herunder fælles administration og ringforbindelser til nabovandværker.
Kontaktoplysninger
Øster Svenstrup Vandværks hjemmeside.