Saltum Vandværk ligger nord for Saltum By. Råvandet iltes i iltningstårn. Herefter behandles vandet i åbne filtre, inden det ledes videre til rentvandstankene. Fra rentvandstankene pumpes vandet ud til forbrugerne. Bygninger og tekniske anlæg er i god stand. Saltum Vandværk leverer vand til Saltum By og ejendomme omkring samt til fordelingsvandværket Sdr. Saltum vandværk.
Grundvand
Saltum Vandværk har 1 kildeplads med 2 indvindingsboringer (DGU nr. 15.190 og 15.672).
Grundvandet indvindes fra grus og smeltevandssand, der har en vis beskyttelse af lerlag af varierende tykkelse. Vandtypen kan karakteriseres som C.
Vandværket er omfattet af Indsatsplan for Tingskov/Brovst og Pandrup.
Vandkvalitet
Drikkevandet er generelt af tilfredsstillende kvalitet og overholder kvalitetskravene. Nitratindholdet i drikkevandet er lavt. Der er ikke konstateret miljøfremmede stoffer i drikkevandet, udover en lav koncentration af Trifluoreddikesyre (TFA).
De seneste vandanalyser kan ses her.
Forsyningssikkerhed
Saltum Vandværk har ringforbindelse til Jonstrup Vandværk. Forbrugerne kan herved forsynes ved forsyningssvigt.
Klimatilpasning
Vandværker i Jammerbugt Kommune skal være opmærksomme på sikring af bygninger og rentvandstanke i forhold til klimaforandringer. I 2022 er der udarbejdet en revideret klimatilpasningsplan, som indeholder en screening af klimarisici i hele kommunen. Klimatilpasningsplanen revideres løbende.
Klimatilpasningsplanen kan ses her.
Indvinding og vandforbrug
Indvindingstilladelse | Udløber den 1. januar 2048 |
Tilladt indvindingsmængde | 75000 m3 |
Indvinding | 60192 m3 |
Indvindingsreserve | 20 % |
Vandtab (spild) | 17,5 % |
Antal tilsluttede ejendomme | 444 |
Status 2021
Udvikling i planperioden
I Saltum Vandværks forsyningsområde findes der et mindre antal enkeltindvindere, som ikke forventes at påvirke indvindingsmængden væsentligt. Der findes ligeledes et mindre antal husdyrbrug, hvor det forventes at bedriften i fremtiden fortsat vil være forsynet fra egen boring.
Der er i Helhedsplan21 udlagt områder til beboelse og erhverv. Det forventes dog ikke at påvirke indvindingsmængden væsentligt.
Saltum Vandværk har i dag en indvindingstilladelse på 75000 m3/år, hvilket på baggrund af ovenstående forventes at være tilstrækkeligt i forhold til det fremtidige vandbehov.
Lovkrav til de almene vandværker
Saltum Vandværk er ifølge lovkrav forpligtet til følgende:
Lovkrav | Lovkrav opfyldt |
Den driftansvarlige har gennemført kursus om almindelig vandværksdrift | Ja |
Den driftansvarlige har gennemført et kursus om grundlæggende hygiejne | Ja |
Vandværket har indført et kvalitetssikringssystem | Ja |
Vandværket har en hjemmeside, som indeholder de nødvendige oplysninger for deres forbrugere | Ja |
Vandforsyningen har et godkendt takstblad pr. 2021 eller senere | Ja |
Tabellen opdateres løbende.
Plan for Saltum Vandværk
For at leve op til målene i Vandforsyningsplanen skal Saltum Vandværk:
- Følge udviklingen af trifluoreddikesyre (TFA) i boringer og vandværksvand.
Saltum Vandværk skal arbejde for at følge målene i Vandforsyningsplanen. Følgende mål er vigtige for forsyningssikkerhed og økonomi:
-
Undersøge muligheden for samarbejde med andre vandværker, herunder fælles administration og ringforbindelser til nabovandværker.
Kontaktoplysninger
Saltum Vandværks hjemmeside.