Torslev Vandværk ligger i Torslev by sydvest for Brovst. Vandværket består af to vandværksbygninger, hvor råvandet behandles i hver sin vandværksbygning. Råvandet fra den primære boring behandles i et lukket filter, inden det ledes videre til rentvandstanken. Fra rentvandstanken pumpes vandet ud til forbrugerne. Reserveboringen benyttes kun til skylning, men råvandet kan sendes direkte ud til forbrugerne via membran-hydrofor i nødstilfælde. Bygninger og tekniske anlæg er i god stand. Bygningen ved reserveboringen er i mindre god stand. Torslev Vandværk leverer vand til Torslev By og landejendomme.
Grundvand
Torslev Vandværk har 1 kildeplads med 2 indvindingsboringer (DGU nr. 25.28 og 25.264), hvor DGU nr. 25.264 primært benyttes som reserveboring.
Grundvandet indvindes fra et grundvandsmagasin i skrivekridt. Grundvandsmagasinet er kun delvis beskyttet af et ikke-sammenhængende lerlag af begrænset tykkelse. Vandtypen kan karakteriseres som D.
Vandværket er omfattet af Indsatsplan for Tingskov/Brovst og Pandrup.
Vandkvalitet
Drikkevandet er generelt af tilfredsstillende kvalitet og overholder kvalitetskravene. Nitratindholdet i drikkevandet er lavt. Der er ikke konstateret miljøfremmede stoffer i drikkevandet, på nær en enkelt måling af 4-Nitrophenol i 2017, dog under grænseværdien.
De seneste vandanalyser kan ses her.
Forsyningssikkerhed
Torslev Vandværk har ikke ringforbindelse til andre vandværker.
Klimatilpasning
Vandværker i Jammerbugt Kommune skal være opmærksomme på sikring af bygninger og rentvandstanke i forhold til klimaforandringer. I 2022 er der udarbejdet en revideret klimatilpasningsplan, som indeholder en screening af klimarisici i hele kommunen. Klimatilpasningsplanen revideres løbende.
Klimatilpasningsplanen kan ses her.
Indvinding og vandforbrug
Indvindingstilladelse | Udløber den 13. februar 2044 |
Tilladt indvindingsmængde | 17000 m3 |
Indvinding | 12137 m3 |
Indvindingsreserve | 29 % |
Vandtab (spild) | Ukendt |
Antal tilsluttede ejendomme | 114 |
Status 2021
Udvikling i planperioden
I Torslev Vandværks forsyningsområde findes der et mindre antal enkeltindvindere, som ikke forventes at påvirke indvindingsmængden væsentligt.
Der er i Helhedsplan21 ikke udlagt områder til nye beboelser eller erhverv i vandforsyningsområdet. Vandbehovet forventes derfor at være det samme i 2034
Torslev Vandværk har i dag en indvindingstilladelse på 17000 m3/år, hvilket på baggrund af ovenstående forventes at være tilstrækkeligt i forhold til det fremtidige vandbehov.
Lovkrav til de almene vandværker
Torslev Vandværk er ifølge lovkrav forpligtet til følgende:
Lovkrav | Lovkrav opfyldt |
Den driftansvarlige har gennemført kursus om almindelig vandværksdrift | Nej |
Den driftansvarlige har gennemført et kursus om grundlæggende hygiejne | Nej |
Vandværket har indført et kvalitetssikringssystem | Nej |
Vandværket har en hjemmeside, som indeholder de nødvendige oplysninger for deres forbrugere | ?? |
Vandforsyningen har et godkendt takstblad pr. 2021 eller senere | Ja |
Tabellen opdateres løbende.
Plan for Torslev Vandværk
For at leve op til målene i Vandforsyningsplanen skal Torslev Vandværk:
- Reserveboringen må kun benyttes som drikkevandsboring i nødstilfælde.
Torslev Vandværk skal arbejde for at følge målene i Vandforsyningsplanen. Følgende mål er vigtige for forsyningssikkerhed og økonomi:
-
Undersøge muligheden for samarbejde med andre vandværker, herunder fælles administration og ringforbindelser til nabovandværker.
Kontaktoplysninger
Torslev Vandværks hjemmeside.