Vester Thorup Vandværk

Vester Thorup Vandværk ligger i Vester Torup By. Råvandet behandles i lukkede filtre, inden det ledes videre til rentvandstanken. Fra rentvandstanken pumpes vandet ud til forbrugerne. Bygninger og tekniske anlæg er i god stand. Vester Thorup Vandværk leverer vand til Vester Thorup By og landejendomme omkring, herunder 3 landbrugsejendomme med dyrehold.

Grundvand 
Vester Thorup Vandværk har 1 kildeplads med 3 indvindingsboringer (DGU nr. 23.240, 24.757 og 24.762).

Grundvandet indvindes fra et kalkmagasin, hvor der ikke er et ovenliggende beskyttende lerlag og magasinet er derfor sårbart. Vandtypen kan karakteriseres som D.

Vandværket er omfattet af Indsatsplan for Thorup/Ellidsbøl.

Vandkvalitet
Drikkevandet er generelt af tilfredsstillende kvalitet og overholder kvalitetskravene. Nitratindholdet i drikkevandet er lavt. Der er ikke konstateret miljøfremmede stoffer i drikkevandet, på nær en enkelt måling af pendimethalin i 2009, dog under grænseværdien.

De seneste vandanalyser kan ses her.

Forsyningssikkerhed
Vester Thorup Vandværk har ikke ringforbindelse til andre vandværker.

Klimatilpasning
Vandværker i Jammerbugt Kommune skal være opmærksomme på sikring af bygninger og rentvandstanke i forhold til klimaforandringer. I 2022 er der udarbejdet en revideret klimatilpasningsplan, som indeholder en screening af klimarisici i hele kommunen. Klimatilpasningsplanen revideres løbende.

Klimatilpasningsplanen kan ses her.

Indvinding og vandforbrug

Indvindingstilladelse Udløber den 1. juli 2047
Tilladt indvindingsmængde 40000  m3
Indvinding 29365 m3
Indvindingsreserve 27 %
Vandtab (spild) Ukendt
Antal tilsluttede ejendomme 164

Status 2021 

Udvikling i planperioden 
I Vester Thorup Vandværks forsyningsområde findes der ingen enkeltindvindere.

Der er i Helhedsplan21 ikke udlagt områder til nye beboelser eller erhverv i vandforsyningsområdet. Vandbehovet forventes derfor at være det samme i 2034

Vester Thorup Vandværk har i dag en indvindingstilladelse på 40000 m3/år, hvilket på baggrund af ovenstående forventes at være tilstrækkeligt i forhold til det fremtidige vandbehov.

Lovkrav til de almene vandværker
Vester Thorup Vandværk er ifølge lovkrav forpligtet til følgende:

Lovkrav Lovkrav opfyldt
Den driftansvarlige har gennemført kursus om almindelig vandværksdrift Ja
Den driftansvarlige har gennemført et kursus om grundlæggende hygiejne Ja
Vandværket har indført et kvalitetssikringssystem Ja
Vandværket har en hjemmeside, som indeholder de nødvendige oplysninger for deres forbrugere Ja
Vandforsyningen har et godkendt takstblad pr. 2021 eller senere Ja

Tabellen opdateres løbende.

Plan for Vester Thorup Vandværk
For at leve op til målene i Vandforsyningsplanen skal Vester Thorup Vandværk:

  •  

Vester Thorup Vandværk skal arbejde for at følge målene i Vandforsyningsplanen. Følgende mål er vigtige for forsyningssikkerhed og økonomi:

  • Undersøge muligheden for samarbejde med andre vandværker, herunder fælles administration og ringforbindelser til nabovandværker.

Kontaktoplysninger
Vester Thorup Vandværks hjemmeside.